Menneskets Afstamning
og Parringsvalget

87 samme Køn, dog naturligvis ikke virkelig magede, lever undertiden i Partier eller smaa Flokke; dette vides saaledes at være Tilfældet med Duer og Agerhøns. Fugle lever ogsaa undertiden sammen tre og tre, hvad man har iagttaget med Stærer, Ravnekrager, Papegøjer og Agerhøns. Blandt Agerhønsene har man Eksempler paa, at to Hun- ner har levet sammen med én Han, og to Hanner med én Hun. I alle saadanne Tilfælde er det sandsynligt, at Forholdet let vil kunne brydes. Visse Fuglearters Hanner kan nu og da høres udsende deres Elskovssang længe efter den egentlige Tid, og de viser derved, at de enten har mistet eller aldrig faaet en Mage. Den ene Mages til- fældige Død eller Sygdom vilde efterlade den anden fri og ene; og der er Grund til at tro, at Fuglehunner i Parringstiden er særlig udsat for at dø tidligt. Fremdeles vilde Fugle, som har faaet deres Reder ødelagt, eller golde Par, eller forsinkede Individer, let blive forledt til at forlade deres Mager, og vilde rimeligvis være glade ved at faa hvad Andel, de kan i Fornøjelser og Pligter i Retning af at op- elske et Afkom, om det end ikke var deres eget1). Saadanne Om- stændigheder som disse forklarer rimeligvis de fleste af de foregaa- ende Tilfælde2). Ikke desto mindre er det en besynderlig ^Kendsger- Se White („Nat. Hist, of Selborne“, 1825, Vol. I, S. 140) om, at der tidlig paa Aaret findes Smaaflokke af Hanagerhøns, hvorom jeg ogsaa andet Steds fra har faaet Meddelelser. Se Jenner: om Kønsorganernes forsinkede Udvikling hos visse Fuglearter, i „Phil. Transact.“, 1824. Angaaende Fugle, der lever tre og tre, har jeg Hr. Jenner Weir at takke for Meddelelser om Stæren og Papagøjer, og Hr. Fox for Meddelelse om Agerhøns; om Ravnekrager, se: „The Field“, 1868, S. 415. Om at for- skellige Fuglehanner synger efter Sangtiden, jævnfør Hr. L. Jenyns: „Observations in Natural History“ , 1846, S. 87. 2) Følgende Eksempel skyldes Hr. F. O. Morris („The Times“, 6. Aug. 1868), der meddeler det paa Hr. O. W. Forester’s Autoritet. „Skov- fogeden hersteds fandt iaar en Høgerede med fem Unger i. Han tog fire af dem og dræbte dem, men lod den femte blive, efter at have klippet dens Vinger, i den Hensigt at bruge den som en Slags Lokkefugl, ved Hjælp af hvilken han vilde komme de gamle til Livs. De blev begge skudt næste Dag, medens de madede Ungen. Han troede hermed at være færdig, men da han den næste Dag kom igen, fandt han to andre barmhjertige Høge, der havde adopteret den forældreløse og var kom- men den til Hjælp i dens Nød. Han dræbte disse to og forlod Reden. Da han senere kom igen, fandt han to andre barmhjertige Høge ifærd med at udføre den samme Kærlighedsgerning. Den ene af dem dræbte