Menneskets Afstamning
og Parringsvalget

Forfatter: Charles Darwin

År: 1909

Forlag: Nordisk Forlag

Udgave: Anden udgave

Sider: 336

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 700 Forrige Næste
91 samme Iagttager lagt Mærke til, at nogle Fugle, første Gang de slip- pes ind i Fuglehuset, straks naar de kommer derind flyver hen til de Arter, der ligner dem mest i Farve, og sætter sig ved deres Side. Da Fuglehannerne med saa megen Omhu stiller deres Fjerpragt og andre Prydelser til Skue i Hunnernes Nærværelse, er det i høj Grad sandsynligt, at disse lægger Mærke til deres Bejleres Skøn- hed. Det er imidlertid vanskeligt at faa direkte Bevis for deres Evne til at sætte Pris paa Skønhed. Naar Fugle stirrer paa sig selv i et Spejl (noget, hvorpaa der anføres mangfoldige Eksempler), kan vi ikke være sikre paa, at de ikke er skinsyge paa den formodede Rival, om endskønt det ikke er den Slutning, som nogle af Iagttagerne er kommen til. Det er maaske denne Følelse, der, som Lord Lilford meddeler1), gør, at enhver straalende Genstand øver en saa stærk Tiltrækningskraft paa Brushanerne, saa man paa de joniske Øer har haft Eksempler paa, at den „styrter ned efter et stærkt farvet Tørklæde, uden at bryde sig om de gentagne Skud“. Den alminde- lige Lærke kan drages ned fra Himlen og fanges i stor Mængde, ved at man lader et lille Spejl glimte i Solen. Er det Beundring eller Nysgerrighed, der faar Skaden, Ravnen og andre Fugle til at stjæle og skjule straalende Genstande, saasom Sølvsager og Ju- veler? Hr. Gould fortæller, at visse Kolibrier smykker Ydersiden af deres Reder „med den største Smag; instinktmæssig fæstner de derpaa smukke Stumper af flade Lavarter, de store Stykker paa Midten og de smaa paa den Del, der er fæstnet til Grenen. Nu og da bliver en smuk Fjer snoet ind imellem eller sat fast paa Yder- siden, idet Penneposen altid anbringes saaledes, at Fjeren staar frem over Redens Overflade“. Det bedste Bevis paa Skønhedssans af- giver imidlertid de tre Slægter af avstralske Kravefugle (Clamy- dera), som vi allerede tidligere har nævnt. Deres Lysthuse (se Figur 46, Side 57), hvor de to Køn forsamles og gør besynderlige Kaprioler, er forskellige i Bygning, men hvad der her nærmest ved- kommer os, er, at de er dekorerede paa en forskellig Maade hos de forskellige Arter. Fløjelskravefuglen samler livligt farvede Gen- stande, saasom Papegøjernes blaa Halefjer, afblegede Ben og Skal- ler, som den stikker ned mellem Grenene eller ordner foran Ind- gangen. Hr. Gould fandt i et Lysthus en smukt forarbejdet Sten- ’) „Ibis“, Vol. II, 1860, S. 344. 7*