Menneskets Afstamning
og Parringsvalget
Forfatter: Charles Darwin
År: 1909
Forlag: Nordisk Forlag
Udgave: Anden udgave
Sider: 336
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
92
tomahavk og en blaa Bomuldsklud, der aabenbart var kommet fra
en af de indfødtes Lejrpladser. Disse Genstande bliver stadigt om-
ordnede og baarne omkring, naar Fuglene er ved at lege. Den
plettede Kravefugls Lysthus „er paa en smuk Maade overbygget med
høje Græsser, der er anordnede saaledes, at Toppene næsten gaar
sammen, og Prydelserne er meget rige“. Runde Stene bruges til at
holde Græsstraaene i deres rette Stilling og til at danne Stier, der
udstraaler fra Lysthuset. Stene og Skaller bliver ofte bragt dertil fra
en stor Afstand. Regentfuglen pryder, efter Hr. Ramseys Beskri-
velse, sit korte Lysthus med blegede Landsnegle, henhørende til en
fem, seks Arter, og med „Bær af forskellige Farver, blaa, røde og
sorte, som, naar de er friske, giver Huset et meget smukt Ud-
seende. Desuden var der flere nyplukkede Blade og unge Skud af
en blegrød Farve, alt i det hele taget tydende hen paa en afgjort
Skønhedssans“. Med Rette kan Hr. Gould sige, „at disse stærkt de-
korerede Forsamlingshaller maa betragtes som de mest vidunderlige
Eksempler paa Fuglearkitektur, man endnu kender“ ; og, som vi
ser, er der Forskel paa de forskellige Arters Smag1).
Hunnerne foretrækker visse Hanner fremfor andre. — Efter
disse indledende Bemærkninger om Fuglenes Skelneevne og Smag
vil jeg meddele alle de mig bekendte Fakta, som har noget at gøre
med den Forkærlighed, Hunnerne viser for visse Hanner. Det er
vist, at indbyrdes forskellige Arter af Fugle i vild Tilstand nu og da
parres med hinanden og frembringer Hybrider. Der kunde nævnes
mange Eksempler. Saaledes fortæller Macgillivray, hvorledes en
Solsorthan og en Drosselhun „blev forelskede i hinanden“ og fik
Unger2). For flere Aar siden forelaa der Beretninger om, at man i
Storbritannien atten Gange havde forefundet Hybrider mellem den
sorte Hjerpe og Fasanen3), men de fleste af disse Tilfælde kunde
maaske forklares derved, at enlige Fugle ikke har kunnet finde
nogen af deres Art at parres med. Hos andre Fugle er, som Hr.
*) Om Kolibriernes smykkede Reder, se Gould: „Introduction to the Tro-
chilidæ“, 1861, S. 19. Om Kravefuglen, se Gould: „Handbook to the
Birds of Australia“, 1865, Vol. I, S. 444—61; Ramsay i „Ibis“, 1867,
S. 456.
2) „Hist, of British Birds“ , Vol. II, S. 92.
8) „Zoologist“ , 1853—54, S. 3946.