Menneskets Afstamning
og Parringsvalget

93 Jenner Weir har Grund til at tro, Hybrider undertiden Resultatet af den tilfældige Forbindelse mellem Fugle, der bygger i hinandens umiddelbare Nærhed. Men disse Bemærkninger gælder ikk<? om de mange Eksempler, man har paa, at tæmmede Fugle og Husfugle, der henhører til indbyrdes forskellige Arter, er bleven aldeles be- daarede af hinanden, om endskønt de levede sammen med Fugle af deres egen Art. Saaledes meddeler Waterton1), at af en Flok paa tre og tyve kanadiske Gæs var der en Hun, der parredes med en enlig Rajgasse, der dog er saa forskellig i Udseende og Størrelse, og de efterlod sig hybrid Afkom. En Blisandrik (Mareca penelope), der levede med Hunner af sin egen Art, vides at have maget sig med en Spidsand (Querquedula acuta). Lloyd beskriver det mærkværdige Kærlighedsforhold, der var imellem en Gravandrik (Tadorna vul- panser) og en almindelig And. Der kunde endnu tilføjes mangfoldige Eksempler, og Hr. E. Dixon bemærker, at „de, som har holdt mange forskellige Gaasearter sammen, kender vel, hvilke uberegnelige Forbindelser de hyppig danner, og at det er lige saa rimeligt, at de parres og faar Unger med en Race (Art), der er dem aller fjernest, som med en af deres eget Hold“. Hr. W. D. Fox meddeler mig, at han paa samme Tid havde et Par kinesiske Gæs (Anser cygnoides) og en almindelig Gasse med tre Gæs. De to Hold blev holdt aldeles adskilt fra hinanden, indtil Kinesergassen forførte den ene af de almindelige Gæs til at leve med sig. Fremdeles var der af de unge Fugle, som blev udrugede af den almindelige Gaas’s Æg, kun fire rene, de atten andre var Hybrider, saa at den kinesiske Gasses bedaarende Egenskaber synes at have været større end den almindelige Gasses. Jeg vil kun nævne et andet Tilfælde. Hr. Hewitt meddeler, at en Vildand, der var ud- ruget i Fangenskab, „efter et Par Sæsoner at have levet med sin egen Andrik, straks forlod ham, da jeg satte en Spidsandrik til dem. Det var aabenbart en af den Slags Forelskelser, der kommer ved det første Øjekast, thi hun svømmede kærtegnende omkring den x) Waterton: „Essays on Nat. Hist.“, 2. Række, S. 42, 117. Hvad de føl- gende Meddelelser angaar, se for Mareca’s Vedkommende: Loudon’s „Mag. of Nat. Hist.“, Vol. IX, S. 616; L. Lloyd: „Scandinavian Adven- tures“, Vol. I, 1854, S. 452; Dixon: „Ornamental and Domestic Poul- try“, S. 137; Hewitt i- „Journal of Horticulture“, 13. Jan. 1863, S. 40; Bechstein: „Stubenvögel“, 1840, S. 230.