Menneskets Afstamning
og Parringsvalget

95 besynderlige Kaprioler, „indtil en af dem tydelig bliver foretruk- ket“ . Hunnen af den rødvingede Stær (Agelæus phoeniceus) følges ligeledes af flere Hanner, „indtil hun træt søger ned paa Jorden, modtager deres Kur og snart gør sit Valg“. Han beskriver ogsaa, hvorledes forskellige Natravnehanner farer igennem Luften med for- bavsende Hurtighed, idet de pludselig vender sig og derved frem- bringer en ejendommelig Larm, „men ikke saa snart har Hunnen gjort sit Valg, før de andre Hanner bliver drevne af Vejen“. En af •de forenede Staters Gribbe (Cathartes aura) samles i Flokke, en otte, ti Hanner og Hunner, paa omstyrtede Træstammer „og viser den stærkeste Lyst til at behage hinanden indbyrdes“, og efter mange Kærtegneiser flyver hver Han bort med sin Mage. Audubon iagttog ligeledes omhyggeligt de vilde Flokke af Kanadagæs (Anser cana- densis) og giver en malende Beskrivelse af deres Elskovskaprioler, han siger, at de Fugle, som havde været magede i Forvejen, „be- gyndte paa deres Bejlen igen allerede i Januar Maaned, medens de andre kappes og koketterer Timer i Træk hver Dag, indtil alle syntes tilfredse med det Valg, de havde gjort; og det var da let at se, at de, uagtet de blev sammen i Flok, dog anstrengte sig for at holde sig parvis. Jeg har ogsaa lagt Mærke til, at jo ældre Fuglene var, desto kortere var Magnings-Preliminærerne. Pebersvendene og de gamle Jomfruer trak sig roligt tilbage og lagde sig ned i nogen Afstand fra Resten, om det var af Ærgrelse, eller fordi de ikke vilde forstyrres af Larmen, er ikke godt at vide“x). Mange lignende Med- delelser angaaende andre Fugle kunde meddeles efter den nævnte Iagttager. Lad os nu gaa til Husfuglene og de Fugle, der holdes i Fangen- skab. Jeg vil begynde med at meddele den Smule, jeg har lært om Hønsenes Bejlen. Jeg har modtaget lange Breve om dette Emne fra de Herrer Hewitt og Tegetmeier, og næsten en hel Afhandling af den afdøde Hr. Brent. Enhver vil indrømme, at disse Mænd, der er saa fordelagtig bekendt fra de Værker, de har udgivet, er omhyg- gelige og erfarne Iagttagere. De tror ikke, at Hunnerne foretrækker visse Hanner paa Grund af den Skønhed, deres Fjerdragt har, men man maa ogsaa tage Hensyn til den kunstige Tilstand, i hvilken de saa længe er bleven holdt. Hr. Tegetmeier er overbevist om, at en *) Audubon: „Ornitholog. Biography“, Vol. I, S. 191, 349; Vol. II, S. 42, 275; Vol. III, S. 2.