Menneskets Afstamning
og Parringsvalget

102 vælgelse, og saa nedarvede til følgende Generationer1). Alligevel kan det være Umagen værd at anføre nogle faa Tilfælde, særligt vedrørende Farven (med Undtagelse af almindelig Albinisme og. Melanisme), som det er lykkedes mig at samle. Det er vel bekendt, at Hr. Gould sjælden indrømmer Tilstede- værelsen af Varieteter, han anser meget smaa Forskelligheder for specifikke; og nu siger han2), at nær ved Bogota er der visse Koli- brier, henhørende til Slægten Cynanthus, der er delt i to eller tre Racer eller Varieteter, som afviger fra hinanden i Halens Farve, — „idet hos nogle af dem alle Fjer er blaa, medens andre har de otte midterste bræmmede i Spidsen med smukt grønt“. Det synes ikke, som om der i dette eller de følgende Tilfælde er blevet iagttaget Mellemformer. Hos en af de avstralske Papegøjers Hanner „er Laa- rene hos nogle skarlagenfarvede, hos andre græsgrønne“. Hos en anden Papegøje fra det samme Land „er der nogle Individer, hvis Tværbaand tværs over Vingen er skinnende gult, medens den sam- me Del hos andre er rødfarvet“ 3). I de forenede Stater har nogle faa af den skarlagenfarvede Tanagers (Tanagra rubra) Hanner „et smukt, gloende rødt Tværbaand paa de mindre Vingedækfjer“ 4); men denne Variering synes at være meget sjælden, saa at dens Bevarelse ved Parringsvalg kun kunde ske under usædvanlig gunstige Omstændig- heder. Den bengalske Honningvaage (Pernis cristata) har enten en 1) „Arternes Oprindelse“, S. 95. Jeg havde stedse haft for Øje, at saa- danne sjældne og stærkt udprægede Afvigelser i Bygning, som kunde fortjene Navn af Monstrøsiteter, sjældent kunde blive bevarede ved Kvalitetsvalg, og at Bevaringen af endogsaa meget heldbringende Varie- ringer til en vis Grad vilde bero paa Tilfældet. Jeg havde heller ikke paa nogen Maade undervurderet de individuelle Forskelligheders Betyd- ning, og herved kom jeg til saa stærkt at hævde Betydningen af Menne- skets ubevidste Racevalg, som er Resultatet af, at de mest skattede Indi- vider af hvert Læg bevares, uden at Mennesket paa nogen som helst Maade har i Sinde at forandre Racens Karakter. Men det var først da jeg havde læst en dygtig Artikel i „North British Review“ (Marts, 1867, S. 289 og flg.), der har været mig til mere Nytte end noget andet Tids- skrift, at jeg saa, hvor store Chancerne var imod Bevarelsen af Varie- ringer, smaa eller stærkt udprægede, som kun viste sig hos enkelte In- divider. 2) „Introduct. to the Trochilidæ“, S. 102. 8) Gould: „Handbook of Birds in Australia“, Vol. II, S. 32 og 68. 9) Audubon : „Ornitholog. Biography“, 1838, Vol. IV, S. 389.