Menneskets Afstamning
og Parringsvalget

103 lille rudimentær Top paa Hovedet eller slet ingen; men en saa ringe Forskel vilde det imidlertid ikke have været værd at lægge Mærke til, havde ikke de sydindiske Former af denne samme Art haft „en udpræget Nakketop, dannet af flere Fjer af forskellig Længde 1). Det følgende Tilfælde er i visse Henseender mere interessant. En broget Ravnevarietet, hvis Hoved, Bryst, Bagkrop, Halefjer og en Del af Vingerne er hvide, findes kun paa Færøerne: Den er ikke meget sjælden der, thi Graba saa under sit Besøg der otte eller ti levende Individer. Om endskønt denne Varietets Karakterer ikke er ganske konstante, er den dog af forskellige udmærkede Ornitho- loger bleven gjort til en egen Art. Den Omstændighed, at de bro- gede Fugle blev forfulgt og efterstræbt med megen Allarm af Øens andre Ravne, var Hovedaarsagen til, at Brünnich antog dem for specifik forskellige, men dette vides nu at være en Fejltagelse2). I de forskellige Dele af de nordlige Have findes en mærkværdig Varietet af den almindelige Tejste (Uria troile) og paa Færøerne hører, ifølge Graba, af hver fem Tejster den ene til denne Varietet. Dens Karaktermærker3) er en ren hvid Ring rundt om Øjet med en smal krummet hvid Linie af halvanden Tommes Længde, udgaa- ende fra den bagerste Del af Ringen. Denne iøjnefaldende Karakter har gjort, at Fuglen af forskellige Ornithologer er bleven regnet for en særegen Art og har faaet Navnet Uria lacrymans (ringeløjet Tejste), men nu ved man, at den blot er en Varietet. Den parres ofte med den almindelige Art, og dog har man aldrig set Mellem- former, hvad der i og for sig ikke er mærkeligt, da Varieringer, som kommer pludseligt, ofte, hvad jeg andet Steds har vist ), nedarves enten uforandrede eller slet ikke. Vi ser saaledes, at to forskellige Former af samme Art kan leve ved Siden af hinanden i det samme Strøg, og der kan ikke være nogen Tvivl om, at dersom den ene havde været noget heldigere stillet end den anden, vilde den snart have mangfoldiggjort sig og udryddet den anden. Dersom f. Eks. den brogede Ravnehan, i Stedet for at den blev forfulgt og i) Jer don: „Birds of India“, Vol. I, S. 108, og Hr. Blyth i: „Land and Water“, 1868, S. 381. 2) Graba- Tagebuch, Reise nach Färö“ , 1830, S. 51-54. Macgillivray: „Hist. British Birds“ , Vol. Ill, S. 745. „Ibis“ , Vol. V, 1863, S. 469. 8) Graba: ibid., S. 54. Macgillivray: ibid., Vol. V, S. 327. 4) „Variation of Animals and Plants under Domestication“, Vol. II, S. 92.