Menneskets Afstamning
og Parringsvalget

104 jaget bort af sine Kammerater, havde været meget tiltrækkende, ligesom den før omtalte brogede Paafugle-Hane, for de almindelige sorte Hunner, saa vilde den brogede Varietet have tiltaget hurtigt, og dette vilde have været et Tilfælde af Parringsvalg. Med Hensyn til de smaa individuelle Forskelligheder, som i større eller mindre Grad er fælles for alle en Arts Individer, saa har vi al mulig Grund til at tro, at vi i dem maa se det, der er det vigtig- ste for Udvælgelsesarbejdet. Sekundære Kønskarakterer er i høj Grad tilbøjelige til at variere, baade hos Dyr i tæmmet Tilstand og hos Dyr ude i Naturen1). Der er, som vi har set i vort ottende Ka- pitel, ogsaa Grund til at tro, at Varieringerne er mere tilbøjelige til at fremkomme hos Hankønnet end hos Hunkønnet. Alle disse Om- stændigheder er i høj Grad gunstige for Parringsvalget. Om nu de Karakterer, der saaledes er erhvervede, nedarves til det ene Køn eller til begge Køn, det afhænger, som jeg i det følgende Kapitel haaber at kunne vise, i de fleste Tilfælde udelukkende af den Form for Nedarving, der er den herskende i den omtalte Gruppe. Det er undertiden vanskeligt at danne sig nogen Mening om, hvorvidt visse smaa Forskelligheder hos Fuglenes to Køn ligefrem er Resultatet af Variabilitet med kønsbunden Nedarving uden Par- ringsvalgets Hjælp, eller hvorvidt Forskellighederne er bleven for- størrede ved denne sidste Proces. Jeg hentyder her ikke til de utal- lige Tilfælde, i hvilke Hannen har pragtfulde Farver og andre Pry- delser, i hvilke Hunnen kun har liden Andel; thi disse Tilfælde skyldes temmelig sikkert den Omstændighed, at Karakterer, der op- rindelig var erhvervede af Hannen, er nedarvede i større eller min- dre Grad til Hunnen. Men hvad skal man sige om visse Fugle, hos hvilke der f. Eks. er lidt Forskel i Farve paa de to Køns Øjne?2) I nogle Tilfælde er Øjnene meget forskellige. Saaledes er Hannens Øjne hos Storkene af Slægten Xenorhynchus mørkebrune, medens Hunnernes er gummigutgule. Hos mange Næshornsfugle (Buceros) har, efter Meddelelse fra Hr. Blyth3), Hannerne stærkt purpurfarve- de Øjne, medens Hunnernes er hvide. Hos Buceros bicornis er den x) Angaaende disse Punkter se ogsaa: „Variation of Animals and Plants under Domestication“, Vol. I, S. 253; Vol. II, 73, 75. 2) Se f. Eks. om Iris hos Podica og Gallicrex i „Ibis“, Vol. II, 1860, S. 206; Vol. V, 1863, S. 426. 8) Jævnfør ogsaa Jerdon: „Birds of India“ , Vol. I, S. 243—45.