Menneskets Afstamning
og Parringsvalget
Forfatter: Charles Darwin
År: 1909
Forlag: Nordisk Forlag
Udgave: Anden udgave
Sider: 336
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
106
Farven af de Fjer, der danner Hannens Top, staar ligeledes ofte i
Korrelation til den Farve, Halsens og Lændernes Fjer har, noget
man kan se ved at sammenligne disse Fjer hos guld- og sølvspættede
polske Høns, Houdans- og Créve-coeur-Racerne. Hos nogle vilde
Arter kan vi iagttage ganske den samme Korrelation hos disse sam-
me Fjers Farve, saaledes hos Hannerne af de pragtfulde Guldfasaner
og Amherstfasaner.
Hver enkelt Fjers Bygning foraarsager i Almindelighed, at en-
hver Forandring i dens Farve bliver symmetrisk; vi ser dette hos
de forskellige marmorerede, spættede og stribede Hønseracer; og
ifølge Korrelationsprincippet bliver Fjerene over hele Legemet ofte
modificerede paa samme Maade. Vi er saaledes i Stand til uden
nogen Ulejlighed at opklække Racer, hvis Fjer er tegnede og farvede
næsten lige saa symmetrisk som de vilde Arters. Hos marmorerede
og spraglede Fugle er Fjerenes farvede Rande skarpt tegnede; men
hos en Bastard, som jeg frembragte mellem en sort spansk Hane,
der havde grønagtig Glans, og en hvid Kamphøne, var alle Fjerene
grønlig sorte, undtagen henimod deres Spids, som var gulhvid; men
mellem den hvide Yderende og den nederste sorte Del var der paa
hver Fjer et symmetrisk buet Bælte af mørkebrunt. I nogle Tilfælde
bestemmer Fjerens Midtribbe Fordelingen af Farven; dette var saa-
ledes Tilfældet med Kropfjerene hos en Bastard mellem den samme
spanske Hane og en sølvspraglet polsk Høne; Midtribben tillige med
et smalt Stykke paa hver Side af den havde en sortegrøn Farve,
rundt om det var der et regelmæssigt Bælte af mørkebrunt, bræm-
met med brunagtigt hvidt. I disse Tilfælde ser vi Fjerene blive sym-
metrisk skatterede, ligesom de, der giver mange vilde Arters Dragt
et saa elegant Udseende. Jeg har ogsaa lagt Mærke til en Varietet
af den almindelige Due, hos hvilken Tværstriberne paa Vingen sym-
metrisk var delt i Bælter af tre klare Skatteringer, i Stedet for at
være ligefrem sort paa en blaagraa Grund, ligesom hos Forældrene.
I mange store Fuglegrupper kan man iagttage, at Fjerdragten er
forskelligt farvet hos hver enkelt Art, idet dog visse Pletter, Tegn
eller Striber, skønt ogsaa de har en' anden Farve, findes hos alle
Arterne. Analoge Tilfælde træffer vi hos de Dueracer, der i Almin-
delighed beholder de to Tværstriber paa Vingerne, om endskønt
disse kan være røde, gule, sorte, hvide eller blaa, og Resten af Fjer-
dragten har en hel anden Farve. Her er et mere mærkeligt Til-