Menneskets Afstamning
og Parringsvalget

Forfatter: Charles Darwin

År: 1909

Forlag: Nordisk Forlag

Udgave: Anden udgave

Sider: 336

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 700 Forrige Næste
106 Farven af de Fjer, der danner Hannens Top, staar ligeledes ofte i Korrelation til den Farve, Halsens og Lændernes Fjer har, noget man kan se ved at sammenligne disse Fjer hos guld- og sølvspættede polske Høns, Houdans- og Créve-coeur-Racerne. Hos nogle vilde Arter kan vi iagttage ganske den samme Korrelation hos disse sam- me Fjers Farve, saaledes hos Hannerne af de pragtfulde Guldfasaner og Amherstfasaner. Hver enkelt Fjers Bygning foraarsager i Almindelighed, at en- hver Forandring i dens Farve bliver symmetrisk; vi ser dette hos de forskellige marmorerede, spættede og stribede Hønseracer; og ifølge Korrelationsprincippet bliver Fjerene over hele Legemet ofte modificerede paa samme Maade. Vi er saaledes i Stand til uden nogen Ulejlighed at opklække Racer, hvis Fjer er tegnede og farvede næsten lige saa symmetrisk som de vilde Arters. Hos marmorerede og spraglede Fugle er Fjerenes farvede Rande skarpt tegnede; men hos en Bastard, som jeg frembragte mellem en sort spansk Hane, der havde grønagtig Glans, og en hvid Kamphøne, var alle Fjerene grønlig sorte, undtagen henimod deres Spids, som var gulhvid; men mellem den hvide Yderende og den nederste sorte Del var der paa hver Fjer et symmetrisk buet Bælte af mørkebrunt. I nogle Tilfælde bestemmer Fjerens Midtribbe Fordelingen af Farven; dette var saa- ledes Tilfældet med Kropfjerene hos en Bastard mellem den samme spanske Hane og en sølvspraglet polsk Høne; Midtribben tillige med et smalt Stykke paa hver Side af den havde en sortegrøn Farve, rundt om det var der et regelmæssigt Bælte af mørkebrunt, bræm- met med brunagtigt hvidt. I disse Tilfælde ser vi Fjerene blive sym- metrisk skatterede, ligesom de, der giver mange vilde Arters Dragt et saa elegant Udseende. Jeg har ogsaa lagt Mærke til en Varietet af den almindelige Due, hos hvilken Tværstriberne paa Vingen sym- metrisk var delt i Bælter af tre klare Skatteringer, i Stedet for at være ligefrem sort paa en blaagraa Grund, ligesom hos Forældrene. I mange store Fuglegrupper kan man iagttage, at Fjerdragten er forskelligt farvet hos hver enkelt Art, idet dog visse Pletter, Tegn eller Striber, skønt ogsaa de har en' anden Farve, findes hos alle Arterne. Analoge Tilfælde træffer vi hos de Dueracer, der i Almin- delighed beholder de to Tværstriber paa Vingerne, om endskønt disse kan være røde, gule, sorte, hvide eller blaa, og Resten af Fjer- dragten har en hel anden Farve. Her er et mere mærkeligt Til-