Menneskets Afstamning
og Parringsvalget

136 Gruppes Fugle er i høj Grad stridbare og kan forsvare sig selv; at de i den anden Gruppe er overordentlig omhyggelige for at skjule deres Reder, hvilket dog ikke altid holder Stik1); og at Hunnerne hos den tredje Gruppes Fugle kun har straalende Farver paa Under- siden. Foruden disse Eksempler danner hele den store Duefamilie, hvis Arter undertiden har straalende og næsten altid iøjnefaldende Farver, og som notorisk er udsat for Rovfuglenes Angreb, en al- vorlig Undtagelse fra Reglen, thi Duer bygger næsten altid aabne og meget udsatte Reder. I en anden stor Familie, nemlig Kolibrier- nes, bygger alle Arterne aabne Reder, og dog er hos nogle af de mest pragtfulde Arter Kønnene ens, og hos de fleste af dem er Hunnerne, skønt mindre glimrende end Hannerne, dog meget livligt farvede. Det kan heller ikke hævdes, at alle Kolibrihunner, som har straa- lende Farver, slipper for at blive opdagede ved at være grønne; thi nogle af dem er paa Oversiden røde, blaa og anderledes farvede2). Angaaende Fugle, som bygger i Huller, eller som laver lukkede Reder, saa vinder de, som Hr. Wallace bemærker, andre Ting end det, at blive skjult. De er f. Eks. i Ly for Regnen, har det varmere og er i de hede Egne beskyttede mod Solens Straaler3), saa at det ikke er nogen kraftig Indvending mod hans Teori, at mange Fugle, hos hvilke begge Køn er dunkelt farvede, bygger Reder, der ligger i Skjul4). Næshornfuglens (Buceros) Hunner f. Eks., baade de indi- ske og afrikanske, er i Rugetiden overordentlig omhyggeligt be- !)Jerdon: „Birds of India“, Vol. II, S. 108. Gould: „Handbook of the Birds of Australia“ , Vol. I, S. 463. 2) Hunnen af Eupetomena macroura har saaledes mørkeblaat Hoved og mørkeblaa Hale og rødlige Laar; Hunnen af Lamponnis porphyrurus er sortegrøn ovenpaa, og Øjepletten og Strubens Sider er purpurfarvede; Hunnen af Eulampis jugularis er sortgrøn paa Bagsiden af Hovedet og paa Ryggen; men Laarene og Halen er purpurfarvede. Der kunde an- føres mange andre Eksempler paa meget iøjnefaldende Hunner. Jævnfør Hr. Gould’s pragtfulde Værk om denne Familie. 3) Hr. Salvin lagde i Guatemala („Ibis“, 1864, S. 375. Mærke til, at Koli- brierne var meget mere uvillige til at forlade deres Reder i meget varmt Vejr, naar Solskinnet var stærkt, end naar Vejret var køligt, eller naar det regnede, eller Himlen var overtrukken. 4) Som Eksempler paa dunkelt farvede Fugle, der bygger skjulte Reder, kan jeg nævne de Arter, henhørende til otte avstralske Slægter, som er beskrevne i Gould’s „Handbook of the Birds of Australia“ , Vol. I, S. 340, 362, 365, 383, 387, 389, 391, 414.