Menneskets Afstamning
og Parringsvalget

138 Saaledes er Husspurvens (Passer domesticus) Han meget forskel- lig fra Hunnen, Skovspurvens (P. montanus) Han er næsten slet ikke forskellig fra Hunnen, og dog bygger de begge godt skjulte Reder. Paa de to Køn af den almindelige graa Fluesnapper (Musci- capa grisola) kan man næppe kende Forskel, medens Kønnene hos den brogede Fluesnapper (M. luctuosa) er forskellige, og de bygger begge i Huller. Sortdroslens (Turdus merula) Hun er meget for- skellig, Ringdroslens (T. torquatus) Hun mindre forskellig, og Sang- droslens (T. musicus) Hun næsten slet ikke forskellig fra deres re- spektive Hanner, og dog bygger de alle aabne Reder. Paa den anden Side bygger den ikke meget fjernt staaende Vandstær (Cinclus aquaticus) en lukket Rede; og de to Køn er hos den næsten lige saa forskellige som hos Ringdroslen. Den sorte og den røde Hjerpe (Tetrao tetrix og T. Scoticus) bygger aabne Reder paa lige godt skjulte Steder, men hos den ene Art er der megen Forskel paa Køn- nene, og hos den anden meget lidt. Uagtet de foregaaende Indvendinger kan jeg ikke, efter at have læst Hr. Wallaces udmærkede Afhandling, tvivle om, at, naar vi be- tragter den hele Verdens Fugle, vil vi finde, at et stort Flertal af de Arter, hos hvilke Hunnerne er iøjnefaldende farvede (og i dette Tilfælde er Hannerne med faa Undtagelser lige saa iøjnefaldende) bygger Reder, der er skjult for Sikkerhedens Skyld. Hr. Wallace nævner1) en lang Række af Grupper, i hvilke denne Regel holder Stik, men det vil her være nok som Eksempler at nævne saadanne mere bekendte Grupper som Isfugle, Tukaner, Trogonider, Capito- nidæ, Musophagæ, Spætter og Papegøjer. Hr. Wallace tror, at efter- haanden som Hannerne lidt efter lidt ved Parringsvalg fik deres straalende Farver, blev disse nedarvede til Hunnerne og blev ikke udryddede ved Kvalitetsvalg paa Grund af den Beskyttelse, de alle- rede da havde af deres Maade at bygge Rede paa. I Overensstem- melse med denne Antagelse blev den nuværende Maade at bygge Rede paa erhvervet før de nu for Haanden værende Farver. Men det synes mig langt mere sandsynligt, at i de fleste Tilfælde blev Hunnerne, efterhaanden som de blev gjort mere og mere straalende ved at faa Andel i Hannens Farver, lidt efter lidt ført til at forandre deres Instinkter og (under Forudsætning af, at de oprindelig byg- J) „Journal of Travel“ , udg. ved A. Murray, Vol. I, S. 78.