Menneskets Afstamning
og Parringsvalget
Forfatter: Charles Darwin
År: 1909
Forlag: Nordisk Forlag
Udgave: Anden udgave
Sider: 336
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
138
Saaledes er Husspurvens (Passer domesticus) Han meget forskel-
lig fra Hunnen, Skovspurvens (P. montanus) Han er næsten slet
ikke forskellig fra Hunnen, og dog bygger de begge godt skjulte
Reder. Paa de to Køn af den almindelige graa Fluesnapper (Musci-
capa grisola) kan man næppe kende Forskel, medens Kønnene hos
den brogede Fluesnapper (M. luctuosa) er forskellige, og de bygger
begge i Huller. Sortdroslens (Turdus merula) Hun er meget for-
skellig, Ringdroslens (T. torquatus) Hun mindre forskellig, og Sang-
droslens (T. musicus) Hun næsten slet ikke forskellig fra deres re-
spektive Hanner, og dog bygger de alle aabne Reder. Paa den anden
Side bygger den ikke meget fjernt staaende Vandstær (Cinclus
aquaticus) en lukket Rede; og de to Køn er hos den næsten lige
saa forskellige som hos Ringdroslen. Den sorte og den røde Hjerpe
(Tetrao tetrix og T. Scoticus) bygger aabne Reder paa lige godt
skjulte Steder, men hos den ene Art er der megen Forskel paa Køn-
nene, og hos den anden meget lidt.
Uagtet de foregaaende Indvendinger kan jeg ikke, efter at have
læst Hr. Wallaces udmærkede Afhandling, tvivle om, at, naar vi be-
tragter den hele Verdens Fugle, vil vi finde, at et stort Flertal af de
Arter, hos hvilke Hunnerne er iøjnefaldende farvede (og i dette
Tilfælde er Hannerne med faa Undtagelser lige saa iøjnefaldende)
bygger Reder, der er skjult for Sikkerhedens Skyld. Hr. Wallace
nævner1) en lang Række af Grupper, i hvilke denne Regel holder
Stik, men det vil her være nok som Eksempler at nævne saadanne
mere bekendte Grupper som Isfugle, Tukaner, Trogonider, Capito-
nidæ, Musophagæ, Spætter og Papegøjer. Hr. Wallace tror, at efter-
haanden som Hannerne lidt efter lidt ved Parringsvalg fik deres
straalende Farver, blev disse nedarvede til Hunnerne og blev ikke
udryddede ved Kvalitetsvalg paa Grund af den Beskyttelse, de alle-
rede da havde af deres Maade at bygge Rede paa. I Overensstem-
melse med denne Antagelse blev den nuværende Maade at bygge
Rede paa erhvervet før de nu for Haanden værende Farver. Men
det synes mig langt mere sandsynligt, at i de fleste Tilfælde blev
Hunnerne, efterhaanden som de blev gjort mere og mere straalende
ved at faa Andel i Hannens Farver, lidt efter lidt ført til at forandre
deres Instinkter og (under Forudsætning af, at de oprindelig byg-
J) „Journal of Travel“ , udg. ved A. Murray, Vol. I, S. 78.