Menneskets Afstamning
og Parringsvalget

143 at f. Eks. Bogfinkens Hoved, Purpuret paa Dompaphunnens Bryst, det grønne hos Sidskenhunnen, Toppen hos den gultoppede Fugle- konges Hun, at alt dette er bleven gjort mindre straalende ved Ud- vælgelsens langsomme Proces for Sikkerhedens Skyld ? Jeg tror det ikke, og jeg tror det endnu mindre om de Smaaforskelligheder, der findes hos de to Køn hos de Fuglearter, som bygger skjulte Re- der. Paa den anden Side kan Forskellighederne i Kønnenes Farv- ning, enten de er store eller smaa, for en stor Del forklares som paa hinanden følgende Varieringer, der er bleven erhvervede af Han- nerne ved Parringsvalg, og som fra første Færd af har været mere eller mindre bundne i deres Nedarving til Hunnerne. At Kønsbun- denhedens Styrke var forskellig hos de forskellige Arter af samme Gruppe, vil ikke forbavse nogen, der har studeret Arvelighedslovene, thi de er saa indviklede, at det for os i vor Uvidenhed ser ud, som om de var kapriciøse i deres Virkemaade1). Saavidt jeg kan se, er der meget faa Fuglegrupper med et be- tydeligt Artsantal, hos hvilke alle andre Arter har begge Køn ens og straalende farvede; men dette synes, ifølge Meddelese fra Hr. Sclatcr, at være Tilfældet med Musophagæ eller Bananæderne. Ikke heller tror jeg, at der findes nogen stor Gruppe, i hvilken der hos alle Arter er stor Forskel paa Kønnenes Farve. Hr. Wallace med- deler mig, at de sydamerikanske Sidensvanser (Cotingidæ) afgiver et af de bedste Eksempler; men hos nogle af Arterne, hos hvilke Hannen har et pragtfuldt rødt Bryst, har Hunnen ogsaa noget rødt paa Brystet; og Hunnerne i andre Arter viser Spor til grønt og andre Farver, der findes hos Hannerne. Ikke desto mindre er der forskellige Grupper, der nærmer sig stærkt til absolut Lighed eller absolut Forskellighed mellem Kønnene, og dette er, efter hvad der nys er bleven sagt om Arvelighedens fluktuerende Natur, noget temmelig forbavsende. Men at de samme Love for cn stor Del er herskende hos beslægtede Dyr, er ikke forbavsende. Af Hushøn- sene haves der et stort Antal Racer og Underracer, og hos disse er der i Almindelighed Forskel paa Kønnenes Fjerdragt, saa at det er bleven omtalt som en mærkelig Omstændighed, naar de hos visse Underracer ligner hinanden. Paa den anden Side er der af Husduen ligeledes bleven frembragt et stort Antal forskellige Racer og Under- *) Jævnfør Bemærkninger i saa Henseende i mit Værk: „Variation under Domestication“, Vol. II, Kap. XII.