Menneskets Afstamning
og Parringsvalget

Forfatter: Charles Darwin

År: 1909

Forlag: Nordisk Forlag

Udgave: Anden udgave

Sider: 336

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 700 Forrige Næste
145 skinnende grønlig sort; men Hunnen beholder i lang Tid de hvide Striber og Pletter paa Skulderfjerene og faar ikke fuldstændig Han- nens ensformede sorte Farve i de første tre Aar. Den samme udmær- kede Iagttager bemærker, at Hunnen hos den kinesiske Skehejre (Platalea) i det andet Aars Foraar ligner Hannen fra det første Aar, og at det aabenbart ikke før i det tredje Foraar faar den samme fuld- stændige Fjerdragt, som Hannen har i en meget tidligere Alder. Hun- nen af Bombycilla carolinensis afviger meget lidt fra Hannen, men de Vedhæng, der pryder Vingefjerene og ser ud som Perler af rødt Lak, bliver ikke udviklede saa tidligt hos hende som hos Hannen. Overkæben hos Hannen af en indisk Papegøje (Palæornis Javani- cus) er koralrød fra den tidligste Ungdom af; men Hr. Blyth har baade hos fangne og vilde Fugle lagt Mærke til, at den hos Hunnen i Begyndelsen er sort, og ikke bliver rød, før Fuglen i det mindste er et Aar gammel, i hvilken Alder Kønnene ligner hinanden i alle Hen- seender. Hos den vilde Kalkun bliver begge Køn tilsidst forsynede med en Tot Børster paa Brystet, men hos toaarige Fugle er Totten omtrent fire Tommer lang hos Hannen og næppe synlig hos Hun- nen. Naar imidlertid den sidste har naaet sit fjerde Aar, er den fra fire til fem Tommer lang1). I disse Tilfælde har Hunnerne en normal Udviklingsgang, idet de tilsidst bliver ligesom Hannerne; og saadanne Tilfælde maa ikke forveksles med dem, i hvilke sygelige eller gamle Hunner antager mandlige Karakterer, eller dem, hvor fuldkommen frugtbare Hun- ner, medens de er unge, ved Variering eller af en eller anden ube- kendt Aarsag, faar Hunnens Karakterer2). Men alle disse Tilfælde har det fælles, at de ifølge Teorien om Pangenesis er betingede af ’) Om Ardetta, Oversættelse af Cuviers „Regne Animal“ , ved Hr. Blyth, Anmærkning under Teksten S. 159. Om Vandrefalken, Hr. Blyth i Char- lesworths „Mag. of Nat. Hist.“, Vol. I, 1837, S. 304. Om Dierurus, „Ibis“, 1863, S. 44. Om Platalea, „Ibis“, Vol. VI, 1864, S. 366. Om Bombycilla, Audubons „Ornitholog. Biography“ , Vol. I, S. 229. Om Pa- læornis, se ogsaa Jerdon: „Birds of India“ , Vol. I, S. 263. Om den hvide Kalkun, Audubon: ibid., Vol. I, S. 15. Jeg hører fra Judge Caton, at Hunnerne i Illinois meget sjældent har Top. 2) Hr. Blyth har (Oversættelse af Cuviers „Regne Animal“, S. 158) an- ført Lanius, Ruticilla, Linaria og Anas som Eksempler herpaa. Audubon omtaler noget lignende for Tyranga æstiva’s Vedkommende („Ornith., Biogr.“, Vol. V, S. 519).