Menneskets Afstamning
og Parringsvalget
Forfatter: Charles Darwin
År: 1909
Forlag: Nordisk Forlag
Udgave: Anden udgave
Sider: 336
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
145
skinnende grønlig sort; men Hunnen beholder i lang Tid de hvide
Striber og Pletter paa Skulderfjerene og faar ikke fuldstændig Han-
nens ensformede sorte Farve i de første tre Aar. Den samme udmær-
kede Iagttager bemærker, at Hunnen hos den kinesiske Skehejre
(Platalea) i det andet Aars Foraar ligner Hannen fra det første Aar,
og at det aabenbart ikke før i det tredje Foraar faar den samme fuld-
stændige Fjerdragt, som Hannen har i en meget tidligere Alder. Hun-
nen af Bombycilla carolinensis afviger meget lidt fra Hannen, men
de Vedhæng, der pryder Vingefjerene og ser ud som Perler af rødt
Lak, bliver ikke udviklede saa tidligt hos hende som hos Hannen.
Overkæben hos Hannen af en indisk Papegøje (Palæornis Javani-
cus) er koralrød fra den tidligste Ungdom af; men Hr. Blyth har
baade hos fangne og vilde Fugle lagt Mærke til, at den hos Hunnen i
Begyndelsen er sort, og ikke bliver rød, før Fuglen i det mindste er
et Aar gammel, i hvilken Alder Kønnene ligner hinanden i alle Hen-
seender. Hos den vilde Kalkun bliver begge Køn tilsidst forsynede
med en Tot Børster paa Brystet, men hos toaarige Fugle er Totten
omtrent fire Tommer lang hos Hannen og næppe synlig hos Hun-
nen. Naar imidlertid den sidste har naaet sit fjerde Aar, er den fra
fire til fem Tommer lang1).
I disse Tilfælde har Hunnerne en normal Udviklingsgang, idet
de tilsidst bliver ligesom Hannerne; og saadanne Tilfælde maa ikke
forveksles med dem, i hvilke sygelige eller gamle Hunner antager
mandlige Karakterer, eller dem, hvor fuldkommen frugtbare Hun-
ner, medens de er unge, ved Variering eller af en eller anden ube-
kendt Aarsag, faar Hunnens Karakterer2). Men alle disse Tilfælde
har det fælles, at de ifølge Teorien om Pangenesis er betingede af
’) Om Ardetta, Oversættelse af Cuviers „Regne Animal“ , ved Hr. Blyth,
Anmærkning under Teksten S. 159. Om Vandrefalken, Hr. Blyth i Char-
lesworths „Mag. of Nat. Hist.“, Vol. I, 1837, S. 304. Om Dierurus,
„Ibis“, 1863, S. 44. Om Platalea, „Ibis“, Vol. VI, 1864, S. 366. Om
Bombycilla, Audubons „Ornitholog. Biography“ , Vol. I, S. 229. Om Pa-
læornis, se ogsaa Jerdon: „Birds of India“ , Vol. I, S. 263. Om den hvide
Kalkun, Audubon: ibid., Vol. I, S. 15. Jeg hører fra Judge Caton, at
Hunnerne i Illinois meget sjældent har Top.
2) Hr. Blyth har (Oversættelse af Cuviers „Regne Animal“, S. 158) an-
ført Lanius, Ruticilla, Linaria og Anas som Eksempler herpaa. Audubon
omtaler noget lignende for Tyranga æstiva’s Vedkommende („Ornith.,
Biogr.“, Vol. V, S. 519).