Menneskets Afstamning
og Parringsvalget

forholder det sig med Hunnerne af de fleste Cotingidæ, Fringillidæ og mange andre Familier. Der kan i Virkeligheden ikke være nogen Tvivl om, at i det hele taget er Hunnerne bleven meget mindre modificerede end Hannerne. Nogle faa Fugle frembyder imidlertid en mærkelig og uforklarlig Undtagelse, saaledes er Hunnerne af Paradisea apoda og P. papuana mere forskellige fra hinanden end deres respektive Hanner1), idet den sidste Arts Hun er ren hvid paa Undersiden, medens Hunnen hos P. apoda er mørkebrun paa dette Sted. Saaledes afviger endvidere, efter Meddelelse fra Professor Newton, Hannerne af to Arter af Oxynotus (Tornskader), som er Repræsentanter for hinanden paa Øerne Mauritius og Bourbon2), kun lidt fra hinanden i Farve, medens Hunnerne er meget forskel- lige. Hos Arten fra Bourbon synes Hunnen til Dels at have beholdt en Fjerdragt i en ufærdig Tilstand; thi ved første Øjekast „kunde man antage hende for en Unge af Arten fra Mauritius“. Disse For- skelligheder kan sammenlignes med dem, der, uafhængige af Men- neskets Racevalg og i det hele taget paa en uforklarlig Maade, fremkommer hos visse Underracer af Kamphaner, hos hvilke Hun- nerne er meget forskellige, medens Hannerne næppe er til at kende fra hinanden3). Da jeg forklarer Forskellighederne mellem de beslægtede Arters Hanner ved Parringsvalg i en saa vid Udstrækning, hvorledes kan saa Forskellighederne mellem Hunnerne forklares i alle almindelige Tilfælde? Vi behøver ikke her at give os af med de Arter, som hører til forskellige Slægter; thi hos disse vil Tillempelse til for- skellige Livsvaner og andre Kræfter være kommen med i Spillet. Angaaende Forskellighederne mellem Hunner indenfor samme Slægt synes det mig, efter at jeg har set forskellige store Grupper igennem, næsten vist, at det vigtigste Middel har været Overførelse i en større eller mindre Grad til Hunnen af de Karakterer, som Han- nerne har erhvervet ved Parringsvalg. Hos mange britiske Finke- arter kan de to Køn enten være lidt eller meget forskellige fra hin- anden, og dersom vi sammenligner Hunnerne af Grønsidskenen, Bogfinken, Stillidsen, Dompappen, Korsnæbbet, Spurven osv. med J) Wallace: „The Malay Archipelago“, Vol. II, 1869, S. 394. 2) Disse Arter er beskrevne med kolorerede Figurer af Hr. F. Pollen i: „Ibis“, 1866, S. 275. 8) „Variation of Animals &c. under Domestication“, Vol. I, S. 251.