Menneskets Afstamning
og Parringsvalget

185 karakter, thi den udvikles kun om Sommeren, og Ungernes ufærdige Vinterdragt og de voksnes Fjerdragt er graasort. Hos mange Arter af Maager (Larus) faar Hoved og Hals en snehvid Farve om Somme- ren, medens disse Dele om Vinteren hos de unge Fugle er graa og spraglede. Paa den anden Side indtræffer akkurat det modsatte med de mindre Maager (Gavia) og hos Terner (Sterna); thi Hovederne af de unge Fugle er i de første Aar, og det samme gælder om de voks- nes Hoved om Vinteren, enten snehvide eller af en meget blegere Farve end i Parringstiden; dette sidste Tilfælde er endnu et Eksem- pel paa den lunefulde Maade, paa hvilken Parringsvalget ofte synes at have virket1). Aarsagen til, at Vandfugle saa meget hyppigere har faaet en hvid Fjerdragt end Jordfuglene, staar rimeligvis i Forbindelse med den Omstændighed, at de er større og har større Flyveevne, saa at de let kan forsvare sig eller let undslippe Rovfugle, for hvis Angreb de desuden kun er lidet udsat; som en Følge heraf er Parringsvalget ikke her bleven paavirket eller styret af Hensyn til Sikkerheden. Der kan ikke være Tvivl om, at hos Fugle, som færdes paa det aabne Verdenshav, kan Hannerne og Hunnerne meget lettere finde hinanden, naar de er bleven gjort iøjnefaldende, ved at være bleven gjort fuldstændig hvide eller sorte; og det kan derfor gerne være, at disse Farver gør samme Nytte som mange Landfugles Lokkeraab. Naar en hvid eller sort Fugl opdager et Aadsel, der svømmer om paa Havet eller er drevet op paa en Banke, og Fuglen flyver ned derpaa, saa kan den ses i stor Afstand og saaledes fra en stor Af- stand af lede andre Fugle af samme eller en anden Art hen til Byt- tet; men da dette vilde være til Skade for den, der først har fundet Aadslet, saa vilde de Individer, som var de hvideste eller sorteste, ikke derved have forskaffet sig mere Næring end de mindre stærkt farvede Individer. Derfor kan iøjnefaldende Farver ikke være bleven gradvis erhvervede i dette Øjemed ved Kvalitetsvalgets Hjælp2). Om Larus, Gavia og Sterna se: Macgillivray: „Hist. Brit. Birds“, Vol. V, S. 515, 584, 626. Om Anser hyperboreus, Audubon: „Ornith. Bio- graphy“ , Vol. IV, S. 562. Om Anastomus, Hr. Blyth i: „Ibis“ , 1867, S. 173. 2) Det maa bemærkes, at af Gribbene, som strejfer vidt og bredt omkring i Atmosfærens højere Regioner, ligesom Havets Fugle over Oceanet, er tre eller fire Arter ganske, eller for en stor Del, hvide og mange andre Darwin: Menneskets Afstamning II 13