Menneskets Afstamning
og Parringsvalget
Forfatter: Charles Darwin
År: 1909
Forlag: Nordisk Forlag
Udgave: Anden udgave
Sider: 336
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
187
Hoved i Stedet for at have det blommeblaat1). Da saa mange Fugle-
hanner har lange Halefjer eller lange Fjertoppe til deres Hoved-
prydelse, saa synes den tidligere beskrevne korte Hale hos en
Kolibrihan og den korte Fjertop hos Skalleslugeren næsten at ligne
en af de mange hinanden stik modsatte Forandringer, som vi beun-
drer ved vore egne Dragter.
Nogle Medlemmer af Hejrefamilien afgiver et endnu mærke-
ligere Eksempel paa, at Nyheder i Farve er bleven foretrukne alene
for Nyhedens Skyld. Ungerne af Ardea asha er hvide, medens de
voksne er mørkt skiferfarvede, og ikke blot Ungerne, men ogsaa
de voksne i deres Vinterdragt hos den beslægtede Bulphus coro-
mandus er hvide, og denne Farve omdannes i Parringstiden til rigt
gulrødt. Det er utroligt, at Ungerne af disse to Arter, lige saa vel
som Ungerne hos andre Medlemmer af samme Familie2), særligt
skulde være bleven gjort snehvide og derved gjort iøjnefaldende for
deres Fjender, eller at de voksne af en af disse to Arter særligt
skulde være bleven gjort hvide om Vinteren i et Land, som aldrig
er bedækket med Sne. Paa den anden Side har vi Grund til at tro,
at mange Fugle har erhvervet Hvidhed som Parringsprydelse. Vi
kan derfor slutte os til, at en tidlig Stamform til Ardea asha og
Buphus erhvervede sig en hvid Fjerdragt i et Parringen vedkom-
mende Øjemed, og nedarvede denne Farve til deres Unger, saa at
de unge og de gamle blev hvide, ligesom visse nulevende Silke-
hejrer; idet saa Ungerne har beholdt den hvide Farve, medens de
voksne har ombyttet den med mere stærkt udprægede Farver. Men
dersom vi kunde se endnu længere tilbage i Tiden, til endnu ældre
Stamformer for disse to Arter, saa vilde vi rimeligvis finde, at de
voksne var mørkt farvede. Jeg slutter mig til, at dette vilde være Til-
fældet, i Analogi med mange andre Fugle, som er mørke, medens de
er unge, og hvide i voksen Tilstand; og endnu mere i Analogi med
Ardea gularis, hvis Farver er de modsatte af dem, Ardea asha har,
*) Om Slægten Palæornis, se: Jerdon: „Birds of India“, Vol. I, S. 258—
260.
2) Ungerne af Ardea rufescens og A. coerulea fra de forenede Stater er
ligeledes hvide, medens d voksne er farvede saaledes som deres Arts-
navn angiver. Audubon („Ornith. Biography“, Vol. III, S. 416; Vol. IV,
S. 58) synes helt fornøjet ved den Tanke, at denne mærkværdige For-
andring i Fjerdragtens Farve i høj Grad vil „bringe Systematikerne i
Knibe“.
13*