Menneskets Afstamning
og Parringsvalget

Forfatter: Charles Darwin

År: 1909

Forlag: Nordisk Forlag

Udgave: Anden udgave

Sider: 336

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 700 Forrige Næste
187 Hoved i Stedet for at have det blommeblaat1). Da saa mange Fugle- hanner har lange Halefjer eller lange Fjertoppe til deres Hoved- prydelse, saa synes den tidligere beskrevne korte Hale hos en Kolibrihan og den korte Fjertop hos Skalleslugeren næsten at ligne en af de mange hinanden stik modsatte Forandringer, som vi beun- drer ved vore egne Dragter. Nogle Medlemmer af Hejrefamilien afgiver et endnu mærke- ligere Eksempel paa, at Nyheder i Farve er bleven foretrukne alene for Nyhedens Skyld. Ungerne af Ardea asha er hvide, medens de voksne er mørkt skiferfarvede, og ikke blot Ungerne, men ogsaa de voksne i deres Vinterdragt hos den beslægtede Bulphus coro- mandus er hvide, og denne Farve omdannes i Parringstiden til rigt gulrødt. Det er utroligt, at Ungerne af disse to Arter, lige saa vel som Ungerne hos andre Medlemmer af samme Familie2), særligt skulde være bleven gjort snehvide og derved gjort iøjnefaldende for deres Fjender, eller at de voksne af en af disse to Arter særligt skulde være bleven gjort hvide om Vinteren i et Land, som aldrig er bedækket med Sne. Paa den anden Side har vi Grund til at tro, at mange Fugle har erhvervet Hvidhed som Parringsprydelse. Vi kan derfor slutte os til, at en tidlig Stamform til Ardea asha og Buphus erhvervede sig en hvid Fjerdragt i et Parringen vedkom- mende Øjemed, og nedarvede denne Farve til deres Unger, saa at de unge og de gamle blev hvide, ligesom visse nulevende Silke- hejrer; idet saa Ungerne har beholdt den hvide Farve, medens de voksne har ombyttet den med mere stærkt udprægede Farver. Men dersom vi kunde se endnu længere tilbage i Tiden, til endnu ældre Stamformer for disse to Arter, saa vilde vi rimeligvis finde, at de voksne var mørkt farvede. Jeg slutter mig til, at dette vilde være Til- fældet, i Analogi med mange andre Fugle, som er mørke, medens de er unge, og hvide i voksen Tilstand; og endnu mere i Analogi med Ardea gularis, hvis Farver er de modsatte af dem, Ardea asha har, *) Om Slægten Palæornis, se: Jerdon: „Birds of India“, Vol. I, S. 258— 260. 2) Ungerne af Ardea rufescens og A. coerulea fra de forenede Stater er ligeledes hvide, medens d voksne er farvede saaledes som deres Arts- navn angiver. Audubon („Ornith. Biography“, Vol. III, S. 416; Vol. IV, S. 58) synes helt fornøjet ved den Tanke, at denne mærkværdige For- andring i Fjerdragtens Farve i høj Grad vil „bringe Systematikerne i Knibe“. 13*