Menneskets Afstamning
og Parringsvalget

188 større Tab i Arter Køns- ogsaa thi Ungerne er mørkt farvede, og de voksne hvide, idet Ungerne har beholdt et tidligere Stadiums Fjerdragt. Det synes derfor, som Ardea asha’s, Buphu’s og nogle beslægtede Arters Stamformer som voksne i den lange Afstamningsrække har undergaaet følgende Farveforan- dringer: først en mørk Farve, saa rent hvide, saa, paa Grund af en anden Modeforandring, om jeg saa maa sige, deres nuværende skifergraa, rødlige eller gulrøde Farver. Disse paa hinanden føl- gende Forandringer kan kun forstaas, naar man antager, at Nyheder har været Genstand for Fuglenes Beundring, ene og alene fordi de var nye. Résumé af de fire Kapitler om Fugle. — De fleste Fuglehanner er i høj Grad stridbare i Parringstiden, og nogle er i Besiddelse af Vaaben, der er særligt skikkede til at bekæmpe Rivalerne med. Men de mest stridbare og bedst væbnede Hanners Held i Kampen for Kærlighed er sjældent eller aldrig ene afhængigt af Hannens Magt til at drive Hannerne paa Flugt eller til at dræbe dem, men disse Hanner har desuden særegne Midler til at bedaare Hunnerne. Hos nogle er dette Middel deres Sangevne, eller Evnen til at ud- støde besynderlige Skrig, eller til at frembringe Instrumentalmusik, og som en Følge heraf afviger disse Hanner fra Hunnerne i deres Stemmeredskaber og i Bygningen af visse Fjer. Disse besynderligt modificerede Midler til at frembringe forskellige Lyde lader os fatte høje Tanker om disse Midlers store Betydning for Bejlingen. Mange Fugle søger at bedaare Hunnerne ved Elskovsdanse eller Kaprioler, udført paa Jorden eller i Luften, og undertiden paa særegne dertil indrettede Pladser. Men Prydelser af mange Slags, de mest straa- lende Farver, Kamme, Hudlapper, skønne Fjer, lange Fjer osv., er langt fra de almindeligste Midler. I nogle Tilfælde synes Nyheden alene at have virket bedaarende. Hannernes Prydelser maa være i høj Grad vigtige for dem, thi i ikke saa faa Tilfælde er de bleven erhvervede, uagtet de har bidraget til at udsætte Arten for Fare fra deres Fjender, og undertiden endogsaa uagtet de led Evnen til at bekæmpe deres Rivaler. Overordentlig mange faar ikke deres pragtfulde Dragt, førend de er kommen til modenhed, eller ogsaa har de den kun i Parringstiden, eller bliver Farverne paa dette Tidspunkt mere livlige. Visse prydende Vedhæng forstørres, svulmer op og faar prægtige Farver under selve