Menneskets Afstamning
og Parringsvalget
Forfatter: Charles Darwin
År: 1909
Forlag: Nordisk Forlag
Udgave: Anden udgave
Sider: 336
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
192
blive udryddede ved Kvalitetsvalg. Deraf kan vi forstaa, hvordan det
kan være, at Varieringer, der opstaar sent, saa ofte er bleven be-
varede for Hannernes Udsmykning, medens Hunnerne og Ungerne
næsten ikke er blevcn paavirkede og derfor er ens. Hos Arter, som
har en forskellig Sommer- og Vinterdragt, og hvis Hanner enten lig-
ner eller afviger fra Hunnerne til begge Aarstider eller kun om
Sommeren, dér bliver den Grad og den Maade, i hvilken og paa
hvilken Ungerne og de gamle ligner hinanden, overordentlig ind-
viklet, og denne Indviklethed har aabenbart sin Grund deri, at Ka-
rakterer, der først var erhvervede af Hannerne, er bleven nedarvede
paa forskellige Maader og i forskellige Grader, bundne til Alder,
Køn og Aarstid.
Da Ungerne af saa mange Arter kun er bleven lidet modifice-
rede, hvad Farver og andre Prydelser angaar, er vi i Stand til at
danne os en Mening om deres gamle Forfædres Fjerdragt; og vi
kan se, at vore nu eksisterende Arters Skønhed, hvad den hele
Klasse angaar, er taget meget til siden den Tid, om hvilken der
foreligger indirekte Indberetninger i den ufærdige Fjerdragt. Mange
Fugle, særlig de, som færdes meget paa Jorden, har uden Tvivl
været dunkelt farvede for Sikkerhedens Skyld. I nogle Tilfælde har
Fjerdragtens øverste, udsatte Overflade været saaledes farvet hos
begge Køn, medens Undersiden kun hos Hannerne er bleven prydet
paa forskellig Maade ved Parringsvalgets Hjælp. — Endelig kan vi
af de Kendsgerninger, der er meddelte i disse fire Kapitler, slutte
os til, at Kampvaaben, Redskaber, hvormed der frembringes Lyde,
Prydelser af mange Slags og straalende og iøjnefaldende Farver, i
Almindelighed er bleven erhvervede af Hannerne ved Variering og
Parringsvalg og er bleven nedarvede paa forskellig Maade, i Over-
ensstemmelse med de forskellige Arvelighedslove — medens Hun-
nerne og Ungerne i Sammenligning hermed kun er bleven lidet
modificerede.1)
Jeg er Hr. Sclater megen Tak skyldig, fordi han har haft den Godhed at
gennemse disse fire Kapitler om Fugle og de to følgende om Pattedyr.
Jeg har herved undgaaet at tage fejl af Artsnavnene og at meddele Fakta,
som denne udmærkede Naturforsker ved bestemt er upaalidelige. Men
selvfølgelig er han aldeles ikke ansvarlig for Unøjagtigheden af de Ek-
sempler, der er hentede fra forskellige Avtoriteter.