Menneskets Afstamning
og Parringsvalget

kan se hos gamle eller syge Hunner1). Endvidere har Hunnerne af nogle andre Hjortearter, enten normalt eller lejlighedsvis, Tak- rudimenter; saaledes har Hunnen af Cervulus moschatus „børste- besatte Forhøjninger, der ender i en Knude, i Stedet for Takker“ ; og „hos de fleste Eksemplarer af Wapitihunnen (Cervus canadensis) er en skarp Benudvækst i Stedet for Takker“2). Af disse forskel- lige Ting kan vi slutte, at det, at Rensdyrhunnen er i Besiddelse af rigtig godt udviklede Takker, skyldes den Omstændighed, at Han- nerne først har erhvervet dem som Vaaben til at bekæmpe andre Hanner med og dernæst, at de af eller anden ubekendt Aarsag er bleven udviklede usædvanlig tidligt hos Hannerne og som en Følge deraf nedarvede til begge Køn. Lad os nu se paa de skedehornede Drøvtyggere. Hos Antiloperne kan der dannes en hel Trinrække, begyndende med de Arter, hvis Hunner ganske mangler Horn — forbi dem, som har Horn saa smaa, at de næsten er rudimentære, saaledes som Antilocapra Ame- ricana — til dem, som har meget vel udviklede Horn, men aaben- bart mindre og tyndere end hos Hannerne og undertiden af en anden Form3 * s), og endende hos dem, hos hvilke begge Køn har lige store Horn. Hos Antiloperne, ligesom hos Rensdyret, bestaar der et For- hold mellem Hornenes Udviklingsperiode og deres Nedarving til det ene eller til begge Køn; det er derfor sandsynligt, at det, at de er tilstede eller mangler hos nogle Arters Hunner, og deres mere eller mindre fuldkomne Tilstand hos Hunnerne af andre Arter, har sin Grund i, ikke at de er til nogen særlig Nytte, men simpelt hen i den Arvelighedsform, der har været den herskende. Det er i Overens- Isidore Geoffroy St. Hilaire: „Essais de Zoolog. Générale“, 1841, S. 513. Andre mandlige Karakterer end Hornene bliver undertiden over- ført paa Hunnerne; saaledes siger Hr. Boner („Chamois Hunting in the Mountains of Bavaria", 1860, anden Udg., S. 363) angaaende en gam- mel Hungemse, „ikke blot var Hovedet af et meget mandhaftigt Ud- seende, men der gik ogsaa langs ned ad Ryggen en Kam af lange Haar, der ellers kun findes hos Bukkene“ . 2) Om Cervulus, Dr. Gray: „Catalogue of the Mammalia in British Mu- seum, Part III, S. 220. Om Cervus Canadensis eller Wapiti, se: Hr. J. D. Caton: „Ottawa Acad, of Nat. Sciences“, Maj 1868, S. 9. s) Hornene af Hunnerne hos Ant. Euchore ligner f. Eks. Hornene hos en anden Art, nemlig Ant. Dorcas, var. Corine, se Desmarest: , Mamma- logie“, S. 455.