Menneskets Afstamning
og Parringsvalget

199 stemmelse med denne Anskuelse, at endogsaa i den samme lille Slægt begge Køn af nogle Arter, og Hannerne alene af andre Arter kan være saaledes forsynede. En mærkelig Kendsgerning er det, at Hr. Blyth, uagtet Hunnen af Antilope bezoartica normalt mangler Horn, har set ikke mindre end tre Hunner forsynede dermed, og der var ingen Grund til at antage, at de enten var syge eller gamle. Denne Arts Hanner har lige, spiralvredne Horn, der næsten er parallele med hinanden og rettede bag ud. Hunnens har en meget forskellig Form, thi de er ikke spiralvredne og staar vidt fra hin- anden og krummer sig saaledes, at deres Spidser vender fremad. Det er en endnu mærkeligere Kendsgerning, at Hornene hos de kastrerede Hanner, efter Hr. Blyths Meddelelse, har den samme ejendommelige Form som hos Hunnerne, men er længere og tyk- kere. I alle Tilfælde er Forskelligheden mellem Hornene hos Han- nen og Hunnen og hos kastrerede og ikke-kastrerede Hanner af- hængig af forskellige Aarsager, — af den mere eller mindre fuld- stændige Nedarving af mandlige Karakterer til Hunnerne, af Artens Stamforms tidligere Tilstand, — og til Dels maaske deraf, at Hornene blev forskelligt nærede, omtrent paa samme Maade som Hushanens Sporer, naar de sættes ind i Kammen eller i andre Dele af Legemet, antager forskellige abnorme Former, fordi de bliver nærede paa en anden Maade. Hos alle de vilde Gede- og Faarearter er Hornene større hos Hannen end hos Hunnen og mangler undertiden ganske hos den sidste1). I forskellige tamme Racer af Faar og Geder er kun Han- nerne forsynede med Horn, og det er en betegnende Kendsgerning, at i en saadan Faarerace paa Guineakysten bliver Hornene, efter Meddelelse fra Hr. Winwood Reade, ikke udviklede hos de kastre- rede Hanner, saa at de i denne Henseende paavirkes paa samme Maade som Hjortene. I nogle Racer, saaledes som i den fra North Wales, hos hvilke begge Køn egentlig er forsynede med Horn, er Faarene meget tilbøjelige til at miste Hornene. Et paalideligt Øjen- vidne, som i en bestemt Hensigt eftersaa en Flok af disse samme Faar i Læmmetiden, meddeler mig, at Hornene ved Fødslen i Al- mindelighed er bedre udviklede hos Hannen end hos Hunnen. Hos den voksne Moskusokse (Ovibos moschatus) er Hannens Horn Gray: „Catalogue Mamm. Brit. Mus.“, Part III, 1852, S. 160.