Menneskets Afstamning
og Parringsvalget
Forfatter: Charles Darwin
År: 1909
Forlag: Nordisk Forlag
Udgave: Anden udgave
Sider: 336
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
199
stemmelse med denne Anskuelse, at endogsaa i den samme lille
Slægt begge Køn af nogle Arter, og Hannerne alene af andre Arter
kan være saaledes forsynede. En mærkelig Kendsgerning er det, at
Hr. Blyth, uagtet Hunnen af Antilope bezoartica normalt mangler
Horn, har set ikke mindre end tre Hunner forsynede dermed, og
der var ingen Grund til at antage, at de enten var syge eller gamle.
Denne Arts Hanner har lige, spiralvredne Horn, der næsten er
parallele med hinanden og rettede bag ud. Hunnens har en meget
forskellig Form, thi de er ikke spiralvredne og staar vidt fra hin-
anden og krummer sig saaledes, at deres Spidser vender fremad.
Det er en endnu mærkeligere Kendsgerning, at Hornene hos de
kastrerede Hanner, efter Hr. Blyths Meddelelse, har den samme
ejendommelige Form som hos Hunnerne, men er længere og tyk-
kere. I alle Tilfælde er Forskelligheden mellem Hornene hos Han-
nen og Hunnen og hos kastrerede og ikke-kastrerede Hanner af-
hængig af forskellige Aarsager, — af den mere eller mindre fuld-
stændige Nedarving af mandlige Karakterer til Hunnerne, af
Artens Stamforms tidligere Tilstand, — og til Dels maaske deraf,
at Hornene blev forskelligt nærede, omtrent paa samme Maade
som Hushanens Sporer, naar de sættes ind i Kammen eller i andre
Dele af Legemet, antager forskellige abnorme Former, fordi de
bliver nærede paa en anden Maade.
Hos alle de vilde Gede- og Faarearter er Hornene større hos
Hannen end hos Hunnen og mangler undertiden ganske hos den
sidste1). I forskellige tamme Racer af Faar og Geder er kun Han-
nerne forsynede med Horn, og det er en betegnende Kendsgerning,
at i en saadan Faarerace paa Guineakysten bliver Hornene, efter
Meddelelse fra Hr. Winwood Reade, ikke udviklede hos de kastre-
rede Hanner, saa at de i denne Henseende paavirkes paa samme
Maade som Hjortene. I nogle Racer, saaledes som i den fra North
Wales, hos hvilke begge Køn egentlig er forsynede med Horn, er
Faarene meget tilbøjelige til at miste Hornene. Et paalideligt Øjen-
vidne, som i en bestemt Hensigt eftersaa en Flok af disse samme
Faar i Læmmetiden, meddeler mig, at Hornene ved Fødslen i Al-
mindelighed er bedre udviklede hos Hannen end hos Hunnen. Hos
den voksne Moskusokse (Ovibos moschatus) er Hannens Horn
Gray: „Catalogue Mamm. Brit. Mus.“, Part III, 1852, S. 160.