Menneskets Afstamning
og Parringsvalget
Forfatter: Charles Darwin
År: 1909
Forlag: Nordisk Forlag
Udgave: Anden udgave
Sider: 336
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
202
halvmaaneformede Horn. Da O. cycloceros engang overfaldt en stor
almindelig Vædder, der var en bekendt Slagsbroder, overvandt den
den alene ved det nye ved dens Fægtemaade, idet den altid gik ind
paa sin Modstander og slog den tværs over Ansigtet og Snuden med
et hurtigt Kast med Hovedet, og saa sprang den sin Vej, inden den
anden kunde faa Tid til at støde“. Man har Meddelelser om, at en
Gedebuk i Pembrokeshire, Høvdingen for en Flok, der i flere Gene-
rationer havde levet i forvildet Tilstand, har dræbt flere andre Bukke
i Tvekamp; denne Buk havde overordentlig store Horn, der maalte
39 Tommer i lige Linie fra Spids til Spids. Den almindelige Tyr
støder, som enhver ved, sin Modstander og kaster den i Vejret;
men om den italienske Bøffel siges der, at den aldrig bruger sine
Horn, den giver et voldsomt Stød med sin konvekse Pande, og saa
tramper den paa sin faldne Fjende med Knæerne — et Instinkt,
som den almindelige Tyr ikke har1). Derfor bliver en Hund, som
søger at snappe en Bøffel i Mulen, øjeblikkelig knust. Vi maa imid-
lertid erindre, at den italienske Bøffel længe har været tæmmet, og
at det paa ingen Maade er vist, at den vilde Stamform havde Horn
af samme Skikkelse. Hr. Bartlett meddeler mig, at da en kapsk
Bøffelhun (Bubalus caffer) blev sat ind i et Indelukke til en Tyr af
samme Art, angreb hun ham, og han puffede hende til Gengæld om-
kring med stor Voldsomhed, men det var aabenbart for Hr. Bartlett,
at hvis ikke Tyren havde vist en værdig Overbærenhed, saa kunde
den let have dræbt hende ved et enkelt Stød til Siden med sine
uhyre Horn. Giraffen bruger sine korte haarbedækkede Horn, som
er lidt længere hos Hannen end hos Hunnen, paa en mærkelig
Maade; thi med sin lange Hals svinger den Hovedet om til Siden,
næsten med Snuden opad og Hornene nedad, med en saadan Kraft,
at jeg har set en haard Planke faa et dybt Mærke af et enkelt Slag.
Hos Antiloper er det undertiden vanskeligt at danne sig nogen
Forestilling om, hvordan de kan komme til at bruge deres underligt
formede Horn; saaledes har Springbukken (Antilope euchore) tem-
melig korte, oprette Horn, og de skarpe Spidser er bøjede indad
næsten i en ret Vinkel, saaledes at de vender imod hinanden. Hr.
Bartlett ved ikke, hvorledes de bruges, men mener, at de kan give
*) Hr. E. M. Bailly: „Sur l’usage des cornes“ &c. i „Annales des Sc.
Nat.“, Tom. II, 1824, S. 369.