Menneskets Afstamning
og Parringsvalget

Forfatter: Charles Darwin

År: 1909

Forlag: Nordisk Forlag

Udgave: Anden udgave

Sider: 336

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 700 Forrige Næste
203 Modstanderne et slemt Saar paa begge Sider af Ansigtet. De let krummede Horn hos Oryx leucoryx (Fig. 61) er bøjede tilbage og er saa lange, at deres Spidser naar længere end over Midten af Ryggen, med hvilken de næsten gaar parallelt. De synes saaledes at være mærkværdig ilde skikkede til at kæmpe, men Hr. Bartlett meddeler mig, at naar to af disse Dyr bereder sig til Kamp, lægger de sig ned paa Knæ med Hovedet imellem deres Forben og i denne Stilling Fig. 61. Oryx leucoryx, Han (fra Knowsley Menageri). ligger Hornene tæt op til Jorden og næsten parallelt med den, og Spidserne peger fremad og en lille Smule opad. De kæmpende nær- mer sig da lidt efter lidt til hinanden og bestræber sig for at faa de opadvendte Spidser ind under hinandens Legeme; dersom dette lykkes en af dem, saa springer den pludselig op, kaster samtidigt dermed Hovedet tilbage og kan paa denne Maade saare eller maa- ske endog gennembore sin Modstander. Begge Dyr lægger sig sam- tidigt paa Knæ, for at de kan vogte sig saa meget som muligt for denne Manøvre. Der fortælles, at cn af disse Antiloper har brugt sine Horn med Held endogsaa mod en Løve; og dog vilde den, da den er nødt til at bøje Hovedet ned mellem Forbenene for at faa Hornspidserne bøjede fremad, i Almindelighed være meget ufordel- agtig stillet, naar den blev angrebet. Det er derfor ikke sandsynligt, at Hornene er bleven omdannede saaledes, og har faaet deres store Længde og ejendommelige Stilling, til Beskyttelse mod Rovdyr. Vi kan imidlertid se, at saasnart som en af Oryx’s gamle Forfædre 14*