Menneskets Afstamning
og Parringsvalget

Forfatter: Charles Darwin

År: 1909

Forlag: Nordisk Forlag

Udgave: Anden udgave

Sider: 336

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 700 Forrige Næste
212 gamle Sagn, synes det, efter hvad Hr. Cuppies meddeler, som om Hannerne i meget gamle Tider var de mest fejrede, idet Tæverne kun blev nævnt som Mødre til berømte Hanner. Derfor er det gen- nem mange Generationer Hannen, der navnlig er bleven prøvet i Styrke, Størrelse, Mod og Hurtighed, og de bedste af dem vil man have sørget for at faa Afkom af. Da Hannerne imidlertid ikke naar deres fulde Størrelse før paa et temmelig sent Tidspunkt, saa vil de, i Overensstemmelse med den ofte omtalte Lov, have haft Ten- dens til at nedarve deres Karakterer til deres mandlige Afkom alene; og saaledes kan rimeligvis den store Forskel i Størrelse, der er mellem de skotske Hjortehundes Hanner og Tæver, forklares. Nogle faa Pattedyrhanner har særlige Organer eller Dele, der er saaledes udviklede, at de udelukkende tjener som Forsvars- vaaben mod de andre Hanners Angreb. Nogle Slags Hjorte bruger, som vi har set, udelukkende eller hovedsagelig de øverste Ender af deres Takker til at forsvare sig med ; og Oryxantilopen parerer, efter hvad Hr. Bartlett meddeler mig, overordentlig dygtigt med sine lange, fint bøjede Horn, der imidlertid ligeledes bruges som Angrebsvaaben. Efter hvad den nys nævnte Iagttager bemærker, parerer Næshornene, naar de kæmper, hinandens Stød (der gaar udad til Siden) med deres Horn, som klaprer lydeligt mod hin- anden, ligesom Vildsvinets Stødtænder. Om endskønt Vildsvine- ornerne kæmper hidsigt med hinanden, saa er det dog, ifølge Brehm, sjældent, at de faar farlige Saar, da Slagene falder paa Stødtæn- derne eller paa det Lag brusk- agtig Hud, der bedækker Skul- deren, og som de tyske Jægere betegner som Skjoldet; — dette er altsaa et Parti, der særligt er modificeret til at tjene som For- svarsvaaben. Vildsvinene bruger i deres Ungdom (se Fig. 63) Stødtænderne i Underkæben til Hovedet af den almindelige Vildsvineorne i Kamp, men, naar Svinet bliver dens Livs Foraar. (Efter Brehm.) gammelt, bliver Tænderne, efter hvad Brehm siger, krummede saa meget indad og opad over Try- nen, at de ikke længer kan bruges hertil. De kan imidlertid endnu