213
vedblive at gøre Nytte og endogsaa endnu mere end forhen, nemlig
som Forsvarsvaaben. Til Erstatning for Underkæbens Stødtænder,
der ikke længer kan fungere som Angrebsvaaben, vokser Over-
kæbens Stødtænder, der altid staar lidt ud til Siden, saa meget i
Længde og krummer sig saa meget opefter, at Dyret paa sine gamle
Dage kan bruge dem til Angrebsvaaben. Alligevel er et gammelt
Vildsvin ikke saa farligt for Mennesket som et, der er seks eller
syv Aar1).
Fig. 64.
Kranium af Hjortesvinet. (Efter Wallace: „The Malay Archipelago“.)
Hos Celebes-Hjortesvinets udvoksne Orne (Fig. 64) er Under-
kæbens Stødtænder frygtelige Vaaben i Dyrets Ungdom, ligesom
hos det evropæiske Vildsvin, medens Overkæbens Stødtænder er
saa lange og er krummede saa meget indad med Spidsen (undertiden
saa meget, at de rører ved Panden), at de er aldeles ubrugelige som
Angrebsvaaben. De ligner mere Horn end Tænder og er aaben-
bart saa unyttige i Egenskab af Tænder, at man tidligere antog, at
’) Brehm: „Thierlebenu , B. II, S. 729—732.