Menneskets Afstamning
og Parringsvalget

217 Om Forkærlighed eller Valg ved Parringen, saaledes som det viser sig ved begge Køn hos Pattedyrene. — Førend jeg i det næste Kapitel beskriver den Forskel, der er paa Kønnene, hvad angaar Røst, Lugt og Prydelser, vil det være bekvemt her at undersøge, hvorvidt der gaar noget Valg forud for Parringen. Foretrækker Hun- nen nogen bestemt Han, enten før eller efter at Hannerne har kæm- pet om Overherredømmet, eller udvælger Hannen, naar den ikke er polygam, nogen bestemt Hun? Det synes at være den alminde- lige Mening hos Opdrætterne, at Hannen tager imod en hvilken som helst Hun; og dette er, da Hannen er saa ivrig, i de fleste Tilfælde rimeligvis sandt. Om Hunnen i Almindelighed er ligegyl- dig for hvilken Han, hun faar, er mere tvivlsomt. I det fjortende Ka- pitel, der handler om Fugle, er der anført en hel Del direkte og indirekte Beviser, som viser, at Hunnen vælger sin Mage; og det vilde være en besynderlig Anomali, om Pattedyrene, som er højere organiserede og har højere Sjæleevner, om de ikke i Almindelig- hed eller ofte valgte. Hunnen kunde i de fleste Tilfælde undslippe, dersom den Han, der friede til hende, ikke behagede hende eller ikke opflammede hende; og naar hun, hvad der uophørligt ind- træffer, blev forfulgt af flere Hanner, vilde hun ofte, medens de kæmper med hinanden, have Lejlighed til at slippe bort med eller i det mindste midlertidig parres med en anden Han. Det sidste Til- fælde har man i Skotland ofte set indtræffe med Kronhjortens Hind, efter hvad Hr. Philip Egerton meddeler mig1). Det er næppe muligt, at man skulde kunne kende meget til, hvorvidt Pattedyrhunnerne i vild Tilstand udøver noget Valg ved Parringen. De følgende meget mærkelige Detaljer om en af Øre- sælernes (Callorhinus ursinus) Bejlen meddeles2) med Hr. Kap- tajn Bryant, der havde god Lejlighed til at anstille Iagttagelser, som Hjemmelsmand. Han siger: „Mange af Hunnerne synes, naar *) I sin fortræffelige Beskrivelse af den tyske Kronhjorts Sædvaner („Fo- rest Creatures“, 1861, S. 81) siger Hr. Boner: „medens Hjorten for- svarer sin Ret mod én Voldsmand, trænger en anden ind i hans Harems Helligdom og fører den ene Trofæ bort efter den anden. Nøjagtig det samme hændes hos Sælerne, jævnfør Hr. J. A. Allen, ibid. S. 100. *) Hr. J. A. Allen i: „Bull. Mus. Comp. Zoolog, of Cambridge, United States“, Vol. II, Nr. 1, S. 99. Darwin: Menneskets Afstamning II 15