ATTENDE KAPITEL
Pattedyrenes sekundære Kønskarakterer.
Fortsættelse.
Stemme — Mærkelige Kønsejendommeligheder hos Sæler — Lugt —
Haarenes Udvikling — Haarets og Hudens Farve — Anomale Tilfælde,
hvor Hunnen er mere prydet end Hannen — Farver og Prydelser skyldes
Parringsvalget — Farve erhvervet for Sikkerhedens Skyld — Farver er,
om endskønt de er de samme hos begge Køn, ofte frembragt ved Parrings-
valg — O™ det at Pletter og Striber ofte forsvinder hos voksne Pattedyr —
Om de flrhændedes Farver og Prydelser — Résumé.
Pattedyr betjener sig af deres Stemme i forskellige Øjemed, nu
er det for at give til Kende, at der er Fare paa Færde, nu er det et
Individ i Flokken, der kalder paa et andet, nu er det Moderen,
der kalder paa sine Unger, som er bleven borte for hende, eller
ogsaa er det Ungerne, der kalder paa Moderen, for at hun skal
komme og beskytte dem; men med alle disse Tilfælde har vi her
intet at gøre. Os vedkommer kun den Forskel, der er paa de to
Køns Stemmer, som f. Eks. hos Løven og Løvinden eller hos Tyren
og Koen. Næsten alle Dyrehanner bruger deres Stemme meget
mere i Brunsttiden end paa noget andet Tidspunkt, og nogle, som
f Eks. Giraffen og Pindsvinet1), siges at være fuldstændig stumme
undtagen netop paa denne Tid. Da Hjortenes Struber (d. v. s.
Strubehovedet og Skjoldkirtlerne2) bliver periodisk udvidede ved
Begyndelsen af Parringstiden, saa kunde man tro, at deres kraftige
Stemmer paa en eller anden Maadc var af stor Betydning for dem,
men dette er meget tvivlsomt. Efter hvad der er mig meddelt af to
erfarne Iagttagere, Hr. M’Neill og Hr. P. Egerton, synes det, som
om de unge Hjorte under tre Aars Alderen hverken brøler eller skri-
l) Owen: „Anatomy of Vertebrates“, Vol. Ill, S. 585.