Menneskets Afstamning
og Parringsvalget

226 fangerne længe har paastaaet, er rigtigt, nemlig at Hætten og Blæ- ren er meget svagt udviklede hos Hunnen og hos de unge Hanner1). Lugt. - Hos nogle Dyr, saaledes hos dst berømte amerikanske Stankdyr, synes den voldsomme Stank, som de udsender, udeluk- kende at gøre Tjeneste som Forsvarsvaaben. Hos Spidsmusene (Sorex) har begge Køn abdominale Desmerkirtler, og der kan ikke være Tvivl om, at den Lugt, disse udsender, tjener dem til Beskyt- telse, naar man ser, hvorledes de vrages af vore Rovfugle og af vore Rovdyr; ikke desto mindre tager Kirtlerne til i Vækst hos Hannerne i Parringstiden. Hos mange Pattedyr er Kirtlerne lige store hos begge Køn2); men man ved ikke, hvad de bruges til. Hos andre Arter findes Kirtlerne kun hos Hannerne eller er stærkere udviklede hos dem end hos Hunnerne; og de kommer næsten altid i større Virksomhed i Brunsttiden. I denne Tid svulmer ogsaa Kirt- lerne paa begge Sider af Elefanthannens Ansigt op og udsondrer en stærk, moskusagtig lugtende Vædske. Gedebukkenes ramme Afsondring er vel bekendt, og den, der er ejendommelig hos visse Hjortehanner, er vidunderlig stærk og vedholdende. Ved La Plata Flodens Bredder har jeg fundet hele Luften opfyldt af Lugten af Cervus campestris en halv Mil til Luvart for det Sted, hvor Hjorden opholdt sig; og et Silkelommetørklæde, som jeg havde brugt til at bære en Hud hjem i, havde endnu, skønt det gentagne Gange var bleven brugt og vadsket, Spor af Lugten, da jeg et Aar og syv Maaneder efter tog det frem. Dette Dyr har ikke denne stærke Lugt, før det er over et Aar gammelt, og dersom *) Om Søelefanten se en Artikel af Lesson i: „Diet. Class. Hist. Nat.“, Tom. XIII, S. 418. Om Cystophora eller Stemmatopus se Dr. Dekay: „Annals of Lyceum of Nat. Hist. New York“ , Vol. I, 1824, S. 94. Pen- nant har ogsaa skaffet sig Underretning om dette Dyr hos Sæljægerne. Den fyldigste Fremstilling findes hos Hr. Brown, der tvivler om Blærens rudimentære Tilstand hos Hunnen, se: „Proc. Zoolog. Soc.“, 1868, S. 435. “) Saaledes Bævernes Castoreum, se Hr. L. H. Morgans interessante Værk: „The American Beawer“ , 1868, S. 300. Pallas („Spic. Zoolog.“, Fase. VIII, 1779, S. 23) omtaler Pattedyrenes Desmerkirtler paa en fyl- destgørende Maade. Owen („Anatomy of Vertebrates“, Vol. Ill, S. 634) omtaler ogsaa disse Kirtler, desuden Elefantens og (S. 763) Spids- musens.