Menneskets Afstamning
og Parringsvalget

Forfatter: Charles Darwin

År: 1909

Forlag: Nordisk Forlag

Udgave: Anden udgave

Sider: 336

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 700 Forrige Næste
I alle de omtalte Tilfælde er Hannen prægtigere eller stærkere farvet end Hunnen og afviger mere end denne fra Ungerne af begge Køn. Men, ligesom en omvendt Farvningsmaade er karakteristisk for Kønnene hos nogle faa Fugle, saaledes har hos Rhesusaben (Macacus rhesus) Hunnen et stort nøgent Hudparti rundt om Halen af en straalende carmosinrød Farve, som, efter hvad Vogterne i zoologisk Have har fortalt mig, periodisk bliver endnu livligere, og dens Ansigt er ogsaa blegrødt; derimod viser hos den voksne Han og hos Ungerne af begge Køn, efter hvad jeg saa i zoologisk Have, hverken den nøgne Hud paa Bagdelen eller Ansigtet Spor til rødt. Det synes imidlertid, efter nogle offentlig foreliggende Meddelelser, som om Hannen nu og da, eller til visse Tider, frembyder noget Spor til rødt og, om endskønt den saaledes er mindre prydet end Hunnen, følger den dog ved sin betydelige Størrelse og derved, at den har større Hjørnetænder, mere udviklede Whiskers og mere fremstaaende Øjenbuer, den almindelige Regel om, at Hannen over- gaar Hunnen. Jeg har nu meddelt alle de Eksempler, jeg kender, paa at der er Forskel paa Kønnenes Farve hos Pattedyrene. Hunnens Farver afviger enten ikke tilstrækkeligt fra Hannens, eller er ikke saaledes beskafne, at de kan gøre Nytte som Beskyttelsesfarver og kan der- for ikke forklares som saadanne. I nogle, maaske i mange, Til- fælde kan det være, at Forskellighederne er Resultatet af Varie- ringer, der er bundne til det ene Køn, og nedarvede til dette samme Køn, uden at der derved er bleven noget vundet, og derfor maa det være sket uden Udvælgelsens Hjælp. Ek- sempler af denne Slags træffer vi hos vore Husdyr, saaledes det at visse Kattes Hanner er rustrøde, medens Hunnerne har Skildpaddeskals Tegning. Analoge Tilfælde træffes i Naturen; Hr. Bartlett har set mange sorte Varieteter af Jaguaren, Leoparden, ulveagtige Pungaber og Vombatten, og han er vis paa, at de alle, eller næsten alle, var Hanner. Paa den anden Side hænder det, at begge Køn af Ulve, Ræve og aabenbart ogsaa amerikanske Egern fødes sorte. Det er derfor meget muligt, at Hannernes sorte Farve hos nogle Pattedyr, særlig naar denne Farve er medfødt, simpelt hen er Resultatet af, at der uden Udvælgelsens Hjælp er indtruffen en eller flere Varieringer, som fra første Færd af var kønsbundne i