Menneskets Afstamning
og Parringsvalget

240 Grad, fra de tilsvarende Evner hos Mennesket, særligt da hos de lavere og vilde Racer; og det synes endogsaa, som om deres Smag for det skønne ikke er vidt forskellig fra Abernes. Ligesom de afri- kanske Negere faar Kødet i deres Ansigter til at staa i parallele Rækker „eller Ar, der staar stærkt frem over den virkelige Over- flade, hvilke mindre tækkelige Misdannelser betragtes som store personlige Yndigheder“1); — ligesom Negerne, som ogsaa vilde i mange Egne af Verden, maler deres Ansigter med røde, blaa, hvide eller sorte Tværstriber, — saaledes synes den afrikanske Mandrille- han at have faaet sit dybt furede og livligt farvede Ansigt, fordi den derved er bleven mere tiltrækkende for Hunnen. Ganske vist er der for os noget overordentlig grotesk i, at den bageste Del af Legemet er bleven farvet, Dyret til Prydelse, endnu mere pragtfuldt end An- sigtet; men i Virkeligheden er det jo ikke mere besynderligt, end at mange Fugles Haler er bleven særlig smykkede. Vi har ikke for Øjeblikket noget Bevis paa, at Pattedyrhannerne søger at stille deres Yndigheder til Skue for Hunnen; og den ud- spekulerede Maade, paa hvilken dette gøres af Fuglehannerne, er det stærkeste Argument til Gunst for den Antagelse, at Hunnerne beundrer eller opflammes af de Prydelser og Farver, der stilles til Skue for dem. Der er imidlertid en slaaende Parallelisme imellem Pattedyr og Fugle i alle deres sekundære Kønskarakterer, nemlig hvad deres Vaaben til at bekæmpe Rivaler med, deres prydende Vedhæng og deres Farver angaar. I begge Klasser ligner Ungerne af begge Køn, naar Hannen er forskellig fra Hunnen, næsten altid hinanden, og i det store Flertal af Tilfælde ligner de den voksne Hun. I begge Klasser faar Hannen de Karakterer, der er dens Køn ejendommelige, kort før Parringsalderen; dersom den kastreres, faar den enten aldrig saadanne Karakterer eller mister dem senere. I begge Klasser er Farveforandringen undertiden bunden til Aars- tiden, og de nøgne Deles Farver bliver undertiden mere straalende under Parringsakten. I begge Klasser er Hannen næsten altid mere livligt og stærkere farvet end Hunnen og er prydet med større Haar- eller Fjerkamme eller andre Vedhæng. I nogle faa Undtagelses- tilfælde er begge Klassers Hunner mere prydede end H-innerne. Hos mange Pattedyr og hos i det mindste en Fugleart udsender Han- *) Hr. S. Baker: „The Nile Tributaries of Abyssinia“, 1867.