Menneskets Afstamning
og Parringsvalget

Forfatter: Charles Darwin

År: 1909

Forlag: Nordisk Forlag

Udgave: Anden udgave

Sider: 336

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 700 Forrige Næste
241 nen en stærkere Lugt end Hunnen. I begge Klasser er Hannens Stemme kraftigere end Hunnens. Der kan jo nu angaaende denne Parallelisme næppe være Tvivl om, at den jo skyldes den samme Aarsag, hvilken denne saa er, baade hos Pattedyr og Fugle; og Re- sultatet kan, hvad de udsmykkende Karakterer angaar, sikkert, saa vidt jeg kan se, tilskrives en længe herskende Forkærlighed hos det ene Køns Individer for visse Individer af det andet Køn, i Forbin- delse med at de har haft Held til at efterlade sig det største Antal Efterkommere, som saa har nedarvet deres mægtige Tiltrækkelses- midler. Ligelig Nedarving til begge Køn af ornamentale Karakterer. — Hos mange Fugle er Prydelser, som vi ved Analogi bringes til at antage oprindelig blev erhvervede af Hannerne, bleven ligeligt ned- arvede, eller saa omtrent ligeligt, til begge Køn; og nu bliver der Spørgsmaal om, hvorvidt dette ogsaa gælder om Pattedyrene. Hos et anseligt Antal Arter, særligt de mindre, har begge Køn, uaf- hængigt af Parringsvalget, faaet deres Farver, for at de skal tjene dem til Beskyttelse, men ikke, saa vidt jeg kan se, i saa mange Tilfælde og heller ikke paa en nær saa slaaende Maade, som hos de fleste af de lavere Klasser. Audubon bemærker, at han ofte antog Moskusrottcn1), naar den sad paa Bredden af en mudret Strøm, for en Jordklump, saa stor var dens Lighed med en saadan Genstand. Haren i sin Rede er et bekendt Eksempel paa Beskyttelsesfarvens store Nytte, dog gælder dette sidste til Dels ikke om en nærstaaende Art, nemlig Kaninen; thi naar dette Dyr løber til sin Hule er det, paa Grund af sin opadvendte snehvide Hale, iøjnefaldende for Jæ- geren og uden Tvivl ogsaa for alle Rovdyr. Ingen har nogensinde tvivlet om, at de Pattedyr, som lever i snedækkede Egne, er bleven gjort hvide for at kunne være beskyttede mod deres Fjender, eller for at de lettere kan stjæle sig ind paa deres Bytte. I Egne, hvor Sneen aldrig ligger længe paa Jorden, vilde en hvid Dragt være ska- delig ; som en Følge heraf er saaledes farvede Arter yderst sjældne i de varmere Dele af Verden. Det fortjener at bemærkes, at mange Pattedyr, som bebor nogenlunde kolde Egne, om de end ikke faar en hvid Vinterdragt, saa dog bliver blegere i denne Aarstid; og ’) Fiber zibeticus, Audubon og Bachmann i „Quadrupeds of North Ame- rica“ , 1846, S. 109.