Menneskets Afstamning
og Parringsvalget

242 dette er aabenbart det direkte Resultat af de Betingelser, for hvilke de længe har været udsat. Pallas1) siger, at der i Sibirien finder en Forandring af denne Natur Sted med Ulven, to Maararter (Mustela), den tamme Hest, Eqvus hemionus, den tamme Ko, to Arter af Anti- loper, Moskusdyret, Raadyret, Elsdyret og Rensdyret. Raadyret f. Eks. har en rød Sommerdragt og en graahvid Vinterdragt; og denne sidste kan maaske tjene Dyret til Beskyttelse, medens det vandrer igennem de løvløse Tykninger, naar Sne og Rim ligger paa Grenene. Dersom de ovenfor nævnte Dyr efterhaanden skulde udbrede sig videre til Egne, der stadigt var dækkede med Sne, vilde deres blege Vinterdragt sandsynligvis ved Kvalitetsvalgets Medvirkning efter- haanden blive gjort hvidere og hvidere, indtil den blev saa hvid som Sne. Om endskønt vi maa indrømme, at mange Pattedyr har faaet de Farver, de nu har, for at de skal tjene dem til Beskyttelse, saa er der dog en Mængde Arter, hvis Farver er altfor iøjnefaldende og for be- synderligt anordnede, til at vi skulde kunne antage, at de gør Nytte i saa Henseende. Som Eksempel kunde man nævne visse Antiloper; naar vi ser, at den firkantede, hvide Plet paa Struben, de hvide Teg- ninger paa Fodleddene og de runde, sorte Pletter paa Ørerne, alle er mere udprægede hos Hannen af Portax picta end hos Hunnen; — naar vi ser, at Farverne er mere levende, at de smalle hvide Linier paa Boven og den brede hvide Tværstribe paa Skulderen er mere fremtrædende hos Hannen af Oreas Derbyanus end hos Hunnen; —- naar vi ser en lignende Forskel paa Kønnene hos den besynder- ligt prydede Tragelaphus scriptus (Fig. 68), — saa kan vi heraf ud- drage den Slutning, at disse Farver og forskellige Tegninger i det mindste er bleven forstærkede ved Parringsvalg. Det er ubegribe- ligt, hvorledes saadanne Farver og Tegninger skulde kunne være direkte til Nytte, eller til Nytte i almindelig Forstand, for disse Dyr; og da de temmelig sikkert er bleven forstærkede ved Parringsvalg, er det sandsynligt, at de oprindelig blev erhvervede ved denne samme Virksomhed og saa senere til Dels nedarvedes til Hunnerne. Gaar man ind paa denne Betragtningsmaade, kan der næppe være Tvivl om, at de lige saa besynderlige Farver og Tegninger hos mange ’) „Novæ species Quadrupedum e Glirium ordine“ , 1778, S. 7. Det jeg her kalder Raaen, er Capreolus Sibericus subecaudatus Pallas.