Menneskets Afstamning
og Parringsvalget
Forfatter: Charles Darwin
År: 1909
Forlag: Nordisk Forlag
Udgave: Anden udgave
Sider: 336
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
267
det samme Køn i den samme Alder, og at den Tendens, der er hos
Karakterer, der er erhvervede tidligt, til at blive nedarvede til begge
Køn, er Regler, der, om endskønt de ør almindelige, dog ikke altid
holder Stik. Dersom de altid holdt Stik, kunde vi (men her gaar jeg
egentlig udenfor mine Grænser) slutte os til, at de arvelige Virk-
ninger af Drenges og Pigers Opdragelse vilde blive nedarvede lige-
ligt til begge Køn, saa at den Ulighed, der nu er mellem Kønnenes
Aandsevner, ikke kunde udslettes ved en lignende tidlig Opdragelse;
ikke heller kan den være bleven foraarsaget af, at de tidligt er ble-
ven opdraget forskelligt. For at Kvinden skulde naa det samme
Standpunkt som Manden, skulde hun, naar hun næsten var voksen,
forsøges i Energi og Udholdenhed og øve sin Forstand og Indbild-
ningskraft saa stærkt som muligt, og da vilde hun rimeligvis ned-
arve disse Egenskaber til sine voksne Døtre. Den hele Mængde af
Kvinder kunde imidlertid ikke løftes paa denne Maade, medmindre
mange Generationer igennem de Kvinder, som udmærkede sig ved
de ovenfor nævnte kraftige Dyder, blev gift og affødte et større
Antal Efterkommere end andre Kvinder. Om endskønt, saaledes
som vi tidligere bemærkede angaaende Legemsstyrke, Mænd nu ikke
kæmper for at komme i Besiddelse af Kvinder, og denne Udvæl-
gelsesform saaledes er forsvunden, saa maa de dog i Almindelighed
som voksne gaa en stærk Kamp igennem for at opholde sig selv og
deres Familier; og dette vil søge at opretholde eller endogsaa forøge
deres Aandsevner og som en Følge heraf ogsaa den Ulighed, der er
mellem Kønnene1).
Stemmemidler og Evnen til at frembringe Lyde. — Hos nogle
Arter af firhændede er der stor Forskel paa Kønnene i udvoksen
Tilstand, hvad Stemmen og Stemmeorganerne angaar; og Manden
synes at have arvet denne Forskel fra sine gamle Forfædre. Hans
’) En Iagttagelse af Vogt („Vorlesungen, eng. Overs., S. 81) vil det være
rettest her at anføre. Han siger: „Det er mærkværdigt, at Forskellen
mellem Kønnene, hvad Kraniets Rummelighed angaar, bliver større, jo
mere udviklet Racen er; saaledes overgaar den evropæiske Mand den
evropæiske Kvinde i denne Henseende meget mere end Negeren over-
gaar Negerinden. Huschke har omtalt dette, og Weickers Maalinger af
Negeres og Tyskeres Hjerneskaller stadfæster det.“ Vogt mener imid-
lertid, at der endnu behøves flere Undersøgelser for at afgøre Spørgs-
maalet.
18*