Menneskets Afstamning
og Parringsvalget

Forfatter: Charles Darwin

År: 1909

Forlag: Nordisk Forlag

Udgave: Anden udgave

Sider: 336

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 700 Forrige Næste
267 det samme Køn i den samme Alder, og at den Tendens, der er hos Karakterer, der er erhvervede tidligt, til at blive nedarvede til begge Køn, er Regler, der, om endskønt de ør almindelige, dog ikke altid holder Stik. Dersom de altid holdt Stik, kunde vi (men her gaar jeg egentlig udenfor mine Grænser) slutte os til, at de arvelige Virk- ninger af Drenges og Pigers Opdragelse vilde blive nedarvede lige- ligt til begge Køn, saa at den Ulighed, der nu er mellem Kønnenes Aandsevner, ikke kunde udslettes ved en lignende tidlig Opdragelse; ikke heller kan den være bleven foraarsaget af, at de tidligt er ble- ven opdraget forskelligt. For at Kvinden skulde naa det samme Standpunkt som Manden, skulde hun, naar hun næsten var voksen, forsøges i Energi og Udholdenhed og øve sin Forstand og Indbild- ningskraft saa stærkt som muligt, og da vilde hun rimeligvis ned- arve disse Egenskaber til sine voksne Døtre. Den hele Mængde af Kvinder kunde imidlertid ikke løftes paa denne Maade, medmindre mange Generationer igennem de Kvinder, som udmærkede sig ved de ovenfor nævnte kraftige Dyder, blev gift og affødte et større Antal Efterkommere end andre Kvinder. Om endskønt, saaledes som vi tidligere bemærkede angaaende Legemsstyrke, Mænd nu ikke kæmper for at komme i Besiddelse af Kvinder, og denne Udvæl- gelsesform saaledes er forsvunden, saa maa de dog i Almindelighed som voksne gaa en stærk Kamp igennem for at opholde sig selv og deres Familier; og dette vil søge at opretholde eller endogsaa forøge deres Aandsevner og som en Følge heraf ogsaa den Ulighed, der er mellem Kønnene1). Stemmemidler og Evnen til at frembringe Lyde. — Hos nogle Arter af firhændede er der stor Forskel paa Kønnene i udvoksen Tilstand, hvad Stemmen og Stemmeorganerne angaar; og Manden synes at have arvet denne Forskel fra sine gamle Forfædre. Hans ’) En Iagttagelse af Vogt („Vorlesungen, eng. Overs., S. 81) vil det være rettest her at anføre. Han siger: „Det er mærkværdigt, at Forskellen mellem Kønnene, hvad Kraniets Rummelighed angaar, bliver større, jo mere udviklet Racen er; saaledes overgaar den evropæiske Mand den evropæiske Kvinde i denne Henseende meget mere end Negeren over- gaar Negerinden. Huschke har omtalt dette, og Weickers Maalinger af Negeres og Tyskeres Hjerneskaller stadfæster det.“ Vogt mener imid- lertid, at der endnu behøves flere Undersøgelser for at afgøre Spørgs- maalet. 18*