Menneskets Afstamning
og Parringsvalget
Forfatter: Charles Darwin
År: 1909
Forlag: Nordisk Forlag
Udgave: Anden udgave
Sider: 336
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
268
Stemmebaand er omtrent en Tredjedel længere end Kvindens og
Drengenes, og Kastrering har den samme Indvirkning paa ham,
som den har paa de lavere Dyr, thi den „standser Skjoldbruskens
og andre Deles Vækst fortil, noget, der ledsages af en Forlængelse af
Stemmebaandene“x). Angaaende Aarsagen til denne Forskel mel-
lem Kønnene har jeg intet at tilføje til de Bemærkninger, der findes
i det foregaaende Kapitel om de Virkninger, som længe forsat Brug
af Stemmeorganerne har hos Hannen under Paavirkning af Elskov,
Vrede og Skinsyge. Ifølge Hr. Duncan Gibb* 2) er Stemmen forskellig
hos dc forskellige Menneskeracer; og hos de indfødte i Tartariet,
Kina osv. skal der ikke være saa stor Forskel paa Hannens og Hun-
nens Stemme, som der er hos de fleste andre Racer.
Evnen til at synge og Kærligheden til Sang og Musik bør ikke
her forbigaas, om endskønt den ikke er Kønskarakter hos Menne-
sket. Om endskønt de Lyde, som frembringes af alle Slags Dyr,
kan være nyttige i mange Retninger, saa kan man dog med Sikker-
hed hævde, at Stemmeredskaberne oprindelig brugtes og fuldkom-
mengjordes med bestemt Hensyn til Artens Forplantning. Insekter
og nogle faa Edderkopper er de laveste Dyr, som vilkaarligt frem-
bringer Lyde, og dette sker i Almindelighed ved Hjælp af smukt
indrettede Gnideredskaber, der ofte kun findes hos Hannerne. De
saaledes frembragte Lyde, tror jeg, i alle Tilfælde bestaar af én
Tone, der gentages rytmisk3); og de er undertiden endogsaa be-
hagelige for Menneskeøren. De synes hovedsagelig og i nogle Til-
fælde udelukkende at bruges til enten at hidkalde det andet Køn eller
til at bedaare det.
Om de Lyde, som Fiskene frembringer, siges der i nogle Til-
fælde, at de kun frembringes af Hannerne i Parringstiden. Alle de
luftaandende Hvirveldyr har nødvendigvis et Apparat, hvormed de
kan indaande og udstøde Luft, et Apparat, der ender i et Rør, der
kan lukkes i den ene Ende. Naar derfor de Medlemmer, hvoraf
denne Klasse oprindelig bestod, blev stærkt ophidsede, og deres
Muskler voldsomt sammentrukne, vil der temmelig bestemt uvil-
kaarligt være bleven frembragt Lyde; og disse kunde, dersom de var
') Owen: „Anatomy of Vertebrates“, Vol. Ill, S. 603.
2) „Journal of Anthropolog. Soc.“ , April 1869, S. LVII og LXVI.
8) Dr. Scudder: „Notes on Stridulation“ i „Proc. Boston Soc. of Nat.
Hist.“, Vol. XI, April 1868.