Menneskets Afstamning
og Parringsvalget

269 til Nytte paa nogen som helst Maade, let være bleven modificerede eller forstærkede ved Bevarelsen af dertil skikkede Varieringer. Padderne er de laveste Hvirveldyr, der aander Luft, og mange af disse Dyr, navnlig Frøer og Tudser, har Stemmeredskaber, som bru- ges uophørligt i Parringstiden, og som ofte er stærkere udviklede hos Hannen end hos Hunnen. Hos Skildpadden er det kun Hannen, der giver Lyd fra sig, og det kun i Parringstiden. Alligatorhannerne brøler eller gør ogsaa i Parringstiden. Alle og enhver ved, i hvor stor en Maalestok Fuglene bruger deres Stemmeredskaber ved deres Bejlen, og der er ogsaa Arter, der frembringer noget, man kunde kalde Instrumentalmusik. I Pattedyr kl assen, som her særlig vedkommer os, bruger næsten alle Arters Hanner deres Stemme meget mere i Parringstiden end til nogen som helst anden Tid. Hos andre Arter bruger begge Køn eller ogsaa kun Hunnerne deres Stemmer til Parringsraab. Ser vi nu paa dette og paa, at nogle Pattedyrs Stemmeredskaber er meget stær- kere udviklede hos Hannen end hos Hunnen, enten altid eller kun midlertidigt i Parringstiden; og tager vi ogsaa det med i Betragtning, at hos de fleste af de lavere Klasser tjener de Lyde, der frembringes af Hannerne, ikke blot til at hidkalde, men ogsaa til at opflamme eller bedaare Hunnen, saa er det forbavsende, at vi endnu ikke har noget Bevis paa, at disse Organer bruges af Hanpattedyrene til at bedaare deres Hunner. Den amerikanske Mycetes caraya danner maaske en Undtagelse, og det gør rimeligvis ogsaa en af de Aber, som staar Mennesket nærmere, nemlig Hylobates agilis. Denne Gib- bon har en overordentlig høj, men harmonisk Stemme. Hr. Water- house meddeler1): „Det forekom mig, som om Intervallerne i den op- og nedstigende Skala nøjagtigt var Halvtoner, og jeg er sikker paa, at den højeste Tone bestemt var Oktav til den dybeste. Tonernes Beskaffenhed er ganske musikalsk, og jeg tvivler ikke om, at en god Violinist vilde være i Stand til at give en korrekt Fremstilling af Gib- bonens Komposition, men saa stærke Toner som den kan han ikke frembringe“. Hr. Waterhouse meddeler derpaa Noderne. Professor Owen, som ligeledes er Musiker, bekræfter ovenforstaaende Med- delelse og bemærker, at denne Gibbon „er det eneste dyriske Patte- *) Meddelt i W. C. L. Martin’s: „General Introduct. to Nat. Hist, of Mamm. Animals“, 1841, S. 432. Owen: „Anat. of Vertebrates“, Vol. III, S. 600.