Menneskets Afstamning
og Parringsvalget

stærk musikalsk Udvikling, hvoraf de vilde Menneskeracer er i Be- siddelse, skyldes enten det, at vore halvt menneskelige Forfædre har udøvet en eller anden Slags plump Musik, eller blot det, at de i et eller andet bestemt Øjemed har erhvervet de passende Stemme- redskaber. Men i dette sidste Tilfælde maa vi antage, at de allerede, ligesom i det ovenfor omtalte Eksempel med Papegøjerne, og hvad der ligeledes synes at gælde andre Dyr, havde nogen Sans for Melodi. Musik paavirker enhver Sindsbevægelse, men opvækker ikke selv hos os saadannc skrækkelige Sindsbevægelser, som Rædsel, Raseri osv. Den vækker Ømhedens og Kærlighedens blidere Fø- lelser, som let gaar over til Hengivenhed. Den opflammer ligeledes Sejrsfølelsen og den stolte Kamplyst. Disse kraftige og blandede Fø- lelser kan vel være Ophav til Følelsen for det sublime. Vi kan, som Dr. Seeman bemærker, sammentrænge en større Følelseskraft i en enkelt Musiktone, end der kan rummes paa hele skrevne Sider. Næsten de samme Bevægelser, men meget svagere og mindre sam- mensatte, føles rimeligvis af Fuglene, naar Hannen lader sine Sang- toner strømme i Væddekamp med andre Hanner for at bedaare Hunnen. Kærlighed er endnu vore egne Sanges almindeligste Gen- stand. Som Herbert Spencer bemærker, vækker Musik „slumrende Følelser, hvis Tilstedeværelse vi ikke havde anet, og Meningen med hvilke vi ikke kender“, eller, som Richter siger, „fortæller os om Ting, vi ikke har set og aldrig skal se“1). Naar der paa den anden hvervelsen af én nyttig Evne bringer mange andre Fordele eller ogsaa skadelige Egenskaber med sig — virkelige eller mulige — som ikke er kommen under Nytteprincippets Paavirkning.“ Det her fremsatte har, som jeg i nærværende Værks andet Kapitel søgte at vise, nogen Betyd- ning for Menneskets Erhvervelse af nogle af dets aandelige Ejendomme- ligheder. *) Jævnfør den meget interessante Behandling af Musikens Oprindelse og Funktioner i Hr. Herbert Spencers: „Essays“, 1858, S. 359. Hr. Spen- cer kommer til det ganske det modsatte Resultat af det, jeg er kommen til. Han mener, at de Tonefald eller Kadenser, som bruges i bevæget Tale, danner det Grundlag, paa hvilken Musiken har uddannet sig; me- dens jeg mener, at musikalske Toner og Rytmer først blev erhvervede af Menneskenes mandlige og kvindelige Forfædre for dermed at bedaare det andet Køn. Derved blev musikalske Toner bragt i nøje Forbindelse med nogle af de stærkeste Lidenskaber, et Dyr er i Stand til at føle, og de bliver som en Følge deraf brugt instinktmæssigt eller ogsaa ved Asso-