Menneskets Afstamning
og Parringsvalget

301 vilde Nabofolkeslag. Horderne vilde saaledes komme til at leve under lidt forskellige Betingelser og paa lidt forskellig Maade og vilde tidligt eller sent komme til at afvige lidt fra hinanden. Saa- snart dette indtraf, vilde hver enkelt isoleret Stamme danne sig et lidt forskellig Skønhedsbegreb1); og saa vilde ubevidst Udvælgelse komme til at virke derved, at de mægtigste og øverste vilde foretrak visse Kvinder fremfor andre. Saaledes vilde Forskellighederne mel- lem Stammerne begynde med at være meget smaa og saa gradvis uundgaaeligt blive større og større. Hos Dyr, der lever i vild Tilstand, er mange Karakterer, som er Hannerne ejendommelige, saasom Storhed, Styrke, særegne Vaa- ben, Mod og Stridbarhed bleven erhvervede ved Kamp. Menneskets halvt menneskelige Forfædre er tillige med deres Slægtninge, de firhændede, ganske vist bleven saaledes modificerede, og da de vilde endnu kæmper om deres Kvinder, er det rimeligt, at en lig- nende Udvælgelsesproces her er gaaet for sig, stærkere eller sva- gere, lige indtil den Dag i Dag. Andre Karakterer, som er ejen- dommelige for de lavere Dyrs Hanner, saasom straalende Farver og forskellige Prydelser, er bleven erhvervede derved, at Hunnerne har foretrukket de mest tiltrækkende Hanner. Der er imidlertid Undtagelsestilfælde, hvor Hannerne i Stedet for at være bleven ud- valgt har været de udvælgende. Vi opdager saadanne Tilfælde ved, at Hunnerne er bleven mere og stærkere prydede end Hannerne, idet deres Prydelser er bleven nedarvede udelukkende eller hoved- sagelig til Afkommet af Hunkønnet. Et saadant Tilfælde i den Orden, til hvilken Mennesket hører, er bleven beskrevet, nemlig Rhesusaben. Manden er stærkere paa Sjæl og Legeme end Kvinden, og hos de vilde holdes hun i langt mere forkuet Trældomstilstand end noget andet Dyrs Hun; det er derfor ikke overraskende, at det her er blevet Hannen, der har været den vælgende. Overalt ved Kvin- derne at sætte Pris paa deres Skønhed og, naar de kan komme til det, har de mere Glæde af at pynte sig selv med alle Slags Pry- ’) En sindrig Forfatter hævder, at man, naar man sammenligner Raphaels, Rubens og moderne franske Maleres Billeder, kan se, at Skønhedsideen ikke er ganske den samme i de forskellige Dele af Evropa; se: „Lives of Haydn and Mozart“, ved Bombet, eng. Overs., S. 278.