Menneskets Afstamning
og Parringsvalget

58 ringet af en Flok, der „gav sig til at skrige voldsomt bifaldende til Ære for hende.“ Det er ofte vanskeligt at komme paa det rene med, hvorvidt Dyr har nogen Følelse for hinandens Lidelser. Hvem kan sige, hvad Køer føler, naar de omringer en død eller døende Kam- merat og staar og stirrer vedholdende paa den ? At Dyr undertiden føler alt andet end Sympati for hinanden, er vist nok; thi de ud- støder det saarede Dyr fra Flokken og piner og plager det til Døde. Dette er næsten et af de mørkeste Træk i Naturhistorien, hvis ikke den Forklaring, som er bleven fremsat, er sand, den nemlig, at deres Instinkt eller Forstand faar dem til at udstøde en saaret Kammerat, for at ikke Rovdyr, Mennesket indbefattet, skulde faa Lyst til at følge efter Flokken. I saa Tilfælde er deres Opførsel ikke meget værre end de nordamerikanske Indianeres, som lader deres svage Kammerater blive liggende og dø paa Sletten, eller værre end Fidji- anerne, som, naar deres Forældre bliver gamle og syge, begraver dem levende1). Der er imidlertid mange Dyr, der tydelig nok har Medfølelse for hinandens Ulykke og Fare. Dette gælder endogsaa om Fugle; Kaptajn Stansbury2) fandt i Utah ved en Saltsø en gammel og fuld- stændig blind Pelikan, der var meget fed, og som maa være bleven forsynet med Føde af sine Kammerater og det baade længe og rige- ligt. Hr. Blyth meddeler mig, at han har set indiske Krager, der fodrede to eller tre af deres blinde Kammerater, og jeg har hørt tale om et analogt Tilfælde med Hushanen. Man kan jo, dersom man har Lyst, kalde disse Handlinger for instinktmæssige; men de er rigtignok for sjældne til, at de skulde kunne udvikle noget spe- cielt Instinkt3). Jeg har selv set en Hund, der aldrig gik forbi sin besynderlig gode Ven, en Kat, der laa syg i en Kurv, uden at den gav den et Par Slik med Tungen, det sikreste Tegn paa venskabelig Følelse hos en Hund. i) Hr. J. Lubbock: „Prehistoric Times“, 2 Ed., S. 446. 2) Efter Citat af Hr. L. H. Morgan: „The American Beaver“ , 1868, S. 272. Kapt. Stansbury giver ogsaa en interessant Beretning om den Maade, paa hvilken en meget ung Pelikan, der blev reven bort af Strømmen, blev vejledet og opmuntret af fem-seks gamle Fugle under dens For- søg paa at naa Bredden. 3) Som Hr. Bain siger: „Virksom Hjælpsomhed mod den, der lider, kom- mer af rigtig Sympati/1 „Mental and Moral science , 1868, S. 245.