Menneskets Afstamning
og Parringsvalget
Forfatter: Charles Darwin
År: 1909
Forlag: Nordisk Forlag
Udgave: Anden udgave
Sider: 336
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
71
beherskelse, at hans Drifter og Lidenskaber tilsidst giver efter for
hans selskabelige Sympatier, og der vil ikke længere være nogen
Kamp imellem dem. Den endnu sultne eller endnu hævngerrige
Mand vil ikke tænke paa at stjæle Føde eller paa at tvinge sin
Hævn frem. Det er muligt, eller som vi endog senere skal se,
sandsynligt, at Selvbeherskelsen ligesom andre Vaner kan ned-
arves. Herved kommer Mennesket tilsidst til at føle ved Hjælp af
■erhvervet eller maaske nedarvet Vane, at det er bedst for ham,
at han adlyder sine mest vedholdende Instinkter. Det bydende Ord:
„Du bør synes blot at sige, at der er en Bevidsthed om Tilværelsen
af et vedholdende Instinkt, enten medfødt eller til Dels erhvervet,
der tjener ham som en Fører, der rigtignok er udsat for ikke at blive
adlydt. Vi bruger næppe Ordet „bør“ billedligt, naar vi siger, at
Hunde bør jage, bør staa for, bør apportere Vildtet. Dersom de
undlader dette, opfylder de ikke deres Pligt og handler urigtigt.
Dersom en eller anden Drift eller et eller andet Instinkt, der
maa føre til noget, der er skadeligt for andre, forekommer et Men-
neske lige saa stærkt som eller stærkere end hans selskabelige In-
stinkt, saa vil han ikke føle nogen dyb Anger over at have fulgt
denne Drift; men han vil være forvisset om, at hans Medmenne-
sker, dersom de kendte hans Opførsel, vilde misbillige den, og der
er faa, som har saa lidt Sympati i sig, at de ikke skulde være ilde
til Mode under saadanne Omstændigheder. Dersom han ikke har
nogen saadan Sympati, og dersom de af hans Drifter, der fordrer
slette Handlinger, i Øjeblikket er stærke, og som ikke, naar de
erindres, kues af de vedholdende selskabelige Instinkter, saa er han
sikkert et slet Menneske,* 1) og det eneste Motiv, der kan holde
ham tilbage, er Frygten for Straf og Overbevisningen om, at det i
Længden vil være i hans egen selviske Interesse at sætte andres
Vel over sit eget.
Det er indlysende, at enhver kan med en god Samvittighed til-
fredsstille sine egne Drifter, dersom de ikke kommer i Strid med
hans selskabelige Instinkter, det vil sige, strider mod andres Vel;
men for at være ganske fri for Selvbebrejdelse eller i det mindste
Uro er det næsten nødvendigt for ham at undgaa sine Medmenne-
0 Dr. Prosper Despine anfører i sin „Psychologie Naturelle“ , 1868, (Tom.
I, S. 243; Tom. II, S. 169) mange mærkelige Eksempler paa Forbrydere
af den værste Slags, der tilsyneladende ganske har manglet Samvittighed.
Darwin: Menneskets Afstamning I g