Menneskets Afstamning
og Parringsvalget
Forfatter: Charles Darwin
År: 1909
Forlag: Nordisk Forlag
Udgave: Anden udgave
Sider: 336
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
72
skers Mishag, hvad enten Mishaget er begrundet eller ikke. Han
maa heller ikke bryde med de væsentligste af sine Livsvaner,
særlig da, naar disse har en fornuftig Grund; thi gør han dette,
vil han ganske sikkert føle sig utilfreds. Han maa ligeledes undgaa
at komme i Uoverensstemmelse med den Gud eller de Guder, paa
hvem eller hvilke han ifølge sin Kundskab eller Overtro tror; men
i dette Tilfælde kommer ofte den ny Frygt for guddommelig Straf
med i Betragtning.
v
I Begyndelsen kommer kun de i strengeste Forstand selskabe-
lige Dyder med i Betragtning. — Hvad vi ovenfor har sagt om
den moralske Følelses Oprindelse og Natur, hvilken Følelse siger
os, hvad vi bør gøre, og hvad vi har sagt om Samvittigheden, som
gør os Bebrejdelser, i Fald vi er ulydige mod denne Følelse, det
stemmer meget godt overens med, hvad Undersøgelsen lærer os om
denne Evne i dens første og uudviklede Tilstand hos Menneske-
slægten. De Dyder, som vilde Mennesker, i det mindste i al Al-
mindelighed, maa udøve, for at de kan danne et Samfund, er netop
dem, som endnu anses for de vigtigste. Men de udøves med næsten
udelukkende Hensyn til Medlemmerne af samme Stamme, og det,
ikke at udøve dem overfor Medlemmer af andre Stammer, anses
ikke for nogen Forbrydelse. Der kunde aldrig blive noget Sam-
menhæng i en Stamme, dersom Mord, Plyndring, Bedrag o. s. v.
dér var almindelig; som en Følge deraf er saadanne Forbrydelser,
udøvede indenfor selve Stammen „brændemærkede med evig
Skændsel;“1) men ikke saa snart deres Arena er udenfor Stam-
mens Grænser. En nordamerikansk Indianer er godt fornøjet med
sig selv og fanger Ære derfor af andre, naar han skalperer en
Mand af en anden Stamme, og Dyaken skærer Hovedet af uskyl-
dige Personer, tørrer det og betragter det som en Trofæ. Barne-
mord har i den aller største Udstrækning været udbredt den hele
Verden over,2) og har ikke været hjemfalden til Dadel; men det
Jævnfør i saa Henseende en dygtig Artikel i „North British Review“ ,
1867, S. 395. Se endvidere Hr. Bagehots Artikler om Lydighedens og
Sammenholdets Betydning for de første Mennesker i „Fortnightly Re-
view“, 1867, S. 529, og 1868, S. 457 osv.
2) Den fyldigste Omtale, jeg er stødt paa af dette Forhold, findes i Dr.
Gerland’s „Ueber das Aussterben der Naturvölker“, 1868; men jeg
skal for øvrigt vende tilbage til Barnemordet i et senere Kapitel.