INDLEDNING
Man vil bedst forstaa, af hvad Beskaffenhed det foreliggende
Værk er, ved at jeg i al Korthed gør Rede for, hvordan det
er blevet til. I mange Aar havde jeg samlet Noter om Menneske-
slægtens Afstamning eller Oprindelse, uden at have til Hensigt at
offentliggøre noget om dette Emne; tværtimod var jeg meget snarere
bestemt paa ikke at gøre det, da jeg tænkte, at jeg derved blot vilde
vække endnu flere Fordomme imod min Teori. Jeg syntes, det var
tilstrækkeligt, at jeg i den første Udgave af min „Arternes Oprin-
delse“ havde sagt, at dette Værk „vilde kaste Lys over Menneskets
Oprindelse og Historie“ ; thi derved havde jeg jo sagt, at Mennesket
maa sættes i Klasse med andre organiske Væsener, naar man skal
drage en almindelig Slutning om den Maade, hvorpaa hans Frem-
træden her paa Jorden er gaaet for sig. Nu ser Sagen imidlertid gan-
ske anderledes ud. Naar en Naturforsker som Carl Vogt i sin Til-
trædelsestale som Præsident for Institution nationale i Genf (1869)
kan sige: „Ingen, i det mindste ingen i Evropa, vover mere at fast-
holde en uafhængig og stykkevis Skabelse af Arterne , saa er det
aabenbart, at der i det mindste maa være en stor Mængde Natur-
forskere, der indrømmer, at Arterne er modificerede Efterkommere
af andre Arter; og saaledes forholder det sig ogsaa, særlig med de
opvoksende yngre Naturforskere. Flertallet indrømmer Kvalitets-
valgets Virken, om der end er nogle, der hævder — om med Rette
eller Urette, det maa Fremtiden afgøre — at jeg i høj Grad har over-
vurderet dets Betydning. Af Naturvidenskabens ældns og højt agtede
Stormænd er der uheldigvis endnu stadig mange, der modsætter sig
Evolution i en hvilken som helst Form.