Elektricitet og Magnetisme
Elementær Indledning til den nyere Elektroteknik
Forfatter: Silvanus P. Thompson
År: 1893
Forlag: P.G. Philipsens Forlag
Sted: København
Sider: 437
UDK: 537. Th
Til Selvstudium og til brug ved Undervisning.
Oversat af V.C.A. Jøhnke. Med 152 Afbildninger.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
88
Magnetismens Fordeling.
Retning. Naar Ankeret sættes paa en Hesteskomagnets
Poler, bliver Magnetens Kraft betydelig svækket i
Rummet omkring den, idet den magnetiske Fordeling
nu foregaar gennem Ankerets Jernmasse og ikke gennem
det omkringliggende Rum. Et lukket System af
Magneter, som det, der frembringes ved at lægge fire
Stangmagneter langs Siderne af en Firkant, saaledes at
Nordpolen af den ene rører ved Sydpolen af den
anden, har intet ydre magnetisk Felt. En Staalring
kan magnetiseres saaledes, at den hverken faar ydre
magnetisk Felt eller Poler; man maa i saa Fald snarest
betragte den som en Magnet, hvori ethvert Punkt har
en Nordpol og en Sydpol liggende saa tæt ved hin-
anden, at de ophæve hinanden.
At Poler af modsat Navn ophæve hinanden, kan
vises ved et bekendt Forsøg. Man ophænger en lille
Genstand — en Staalring eller en Nøgle — i en
Stangmagnets Nordpol, og bringer derefter denne i
Berøring med en anden Stangmagnets Sydpol; de to
Poler ville ophæve hinanden, og Ringen eller Nøglen
vil falde af.
106. Sønderbrydning af Magneter. Vi have
tidligere omtalt, at naar en Magnet brækkes i to eller
flere Stykker, vil hver af disse være en fuldstændig
Magnet med to Poler, og hver af dem vil nærlig være
lige saa stærkt magnetiseret som den oprindelige Magnet
(Fig. 40). Dersom Brudstykkerne sættes sammen, saa
Fig. 40.
at de slutte nøjagtigt til hinanden, ville de sammen-
stødende Poler ophæve hinanden og forsvinde, saa at
der kun bliver Polerne ved Enderne tilbage. Dersom
en Magnet blev knust til Pulver, vilde hvert lille Korn
dog være en Magnet og have to Poler. En Magnet