Elektricitet og Magnetisme
Elementær Indledning til den nyere Elektroteknik

Svingnings-Metoden. IO1 der er anbragt i dens Nærhed, men at den, naar Magneten er fjernet, under Paavirkning af Jordmagne- tismen gør n Svingninger i Minutten, vil m2 være pro- portional med de forenede Kræfter, n2 med Kraften, der skyldes Jordmagnetismen, og Forskellen mellem dem, eller m2 — n2, vil være proportional med Kraften, der skyldes Magneten. 122. Vi ville nu anvende Svingnings-Metoden til at sammenligne Mængden af fri Magnetisme paa for- skellige Steder langs en Stangmagnet. Magneten, der ska] undersøges, anbringes lodret (Fig. 47). En lille Magnetnaal, - der kan svinge i den vandrette Plan, nærmes til den yderste Ende af Mag- neten og bringes derpaa til at svinge, idet Svingningerne tælles. Lad os antage, at Naalen, naar den kun udsættes for Jordmagnetismens Paavirkning, vil gøre 3 fuldstændige Svingninger i Minutten, og at den, naar den svinger tæt ved den lodrette Magnets Ende, vil gøre 14 Svingninger i Minutten, saa vil den Kraft, der skyldes Magneten, være proportional med 142—3 2 — 196 — 9 = 187. Der- paa anbringes den svingende Naal i samme Afstand, mon ud for et Punkt, der ligger længere nede paa den lodrette Magnet, og naar den her gør 12 Sving- ninger i Minutten, vide vi, at Kraften er proportional med 122 — 3 2 <= 144 — 9 = I35- ^>aa denne Maade ville vi se, at efterhaanden som Kraften bliver mindre, faa vi færre Svingninger i Minutten, og naar den svingende Naal er anbragt ud for Midten af den lod- rette Magnet, vil den kun gøre 3 Svingninger i Mi- nutten, det vil sige, at Jordmagnetismen nu er den eneste Kraft, der paavirker Svingningerne. 1 Fig. 47 LI Fig- 47- magnetismen, og at Magnetens anden Pol er saa langt borte , at den ikke paavirker den svingende Naal.