Elektricitet og Magnetisme
Elementær Indledning til den nyere Elektroteknik

102 Svingnings-Metoden. have vi angivet Antallet af Svingninger i forskellige Punkter langs med Stangen til 14, 12, 10, 8, 6, 5, 4 og 3, og dersom vi kvadrere disse lal og trække 9 fra hvert af dem, vil Kraften i de forskellige Punkter være: 187, 135, 91, 55, 27, 16, 7 og o. Disse Kræfter give et Maal for Styrken af fri Magnetisme i de forskellige Punkter, og de kunne fremstilles grafisk som vist i Fig. 48, hvor Højderne af de punkterede Linier med en vilkaarlig Skala ere afsatte proportionalt Fig. 48. med Kræfterne. Kurven, som forbinder Endepunkterne af disse »Ordinater«, viser grafisk, hvorledes Kraften, der er størst ved Magnetens Ende, bliver mindre og mindre hen imod Midten. Disse Kræfter, der ere repræ- senterede ved denne Trekant, hvis ene Side er Kurven, ville virke paa en fjerntliggende Magnetpol, som om de vare koncentrerede i det Punkt af Magneten, der ligger lige ud for Trekantens »Tyngdepunkt«, saa at »Polen«, som er Centret for disse Kræfter, ikke ligger i Enden af Magneten. I tynde, magnetiserede Staal- stænger ligger den omtrent i ’/io af Magnetens Længde fra Enden. 123. Afvignings-Metoden. Der gives en Mængde forskellige Maader, paa hvilke den Afvigelse, en Magnet faar ved at blive paavirket af en anden Magnet, kan