Elektricitet og Magnetisme
Elementær Indledning til den nyere Elektroteknik

Afvignhigs-Metoden. 103 benyttes til Maaling af magnetiske Kræfter*), og vi skulle her kun give en kort Oversigt over de vigtigste Principper for saadanne Maalinger. Naar to lige store og modsat rettede Kræfter virke paa Enden af en Stang, søge de simpelthen at dreje den rundt. Saadanne to Kræfter danne, hvad vi kalde et »Kraftpar«, og dettes virkende Kraft, eller »Moment«, faas ved at multiplicere den ene af de to Kræfter med den vinkelrette Afstand mellem Kræfternes Retning. Et saadant Kraftpar søger at frembringe en omdrejende Bevægelse, men ikke nogen fremadskridende Bevægelse. En Magnetnaal, som er anbragt paa tværs af Kraftlinierne i Jordens magnetiske Felt, vil blive paavirket af et Kraftpar, der vil søge at dreje den ind i den magnetiske Meridian, thi Nordpolen tvinges mod Nord og Sydpolen mod Syd af lige store og modsat rettede Kræfter. Den Kraft, der virker paa hver Pol, er Produktet af Polens Styrke og »Feltets« Styrke, det vil sige Jordmagnetismens vandrette Kom- posant paa Stedet. Vi ville kalde Nordpolens a Styrke m og benytte Bog- stavet H for at betegne den Kraft, Jordmagnetismen ud- øver i vandret Retning. (Vær- dien af H er forskellig paa de forskellige Steder af Jorden.) Kraften, der paavirker Polen A (se Fig. 49) > vil da være m. H, og den, der virker paa Polen B, vil være lige saa stor, men modsat. Er 'N S Retningen af den magne- tiske Meridian, ville Kræfterne være parallele med denne Ret- ning. Naalen A B ligger Fig- 49. •■') Se Sir G. Airy’s Treatise on Magnetism.