Elektricitet og Magnetisme
Elementær Indledning til den nyere Elektroteknik

104 Afvignings-Me toden. skraat i det magnetiske Felt, og den magnetiske Kraft, der virker paa A, gaar i Retning af Linien P A, og paa B i Retningen Q B, som angivet ved Pilene. P Q er den vinkelrette Afstand imellem disse Kræfter, og som en Følge heraf faas »Momentet« af Kraft- parret ved at multiplicere Længden af P Q med Kraften, der virker paa en af Polerne. Er G Momentet af Kraftparret faa vi: G = PQ-mH. Men P Q er lig Længden af Magneten multi- pliceret med Sinus*) af Vinklen A O R, der er Af- vigningsvinklen, og som vi ville kalde <3. Betegner 1 Afstanden mellem Magnetpolerne, er Ligningen for Momentet af Kraftparret: G = ni • 1 • H sin <5. Udtrykt i Ord har man: »Momentet af det Kraftpar«, der virker paa en Naal, er proportionalt med dens »magnetiske Moment« (m • 1), med Jordmagnetismens vandrette Kraft og med Sinus af Afvigningsvinklen. Man vil af Figuren se, at dersom Naalen ligger mere skraat, vil Afstanden P Q blive længere, og at den vil være størst, naar Naalen er drejet i Retningen Øst-Vest, eller i Retningen 0 V. »Momentet« af Kraftparret, der søger at dreje Magneten, vil blive mindre og mindre, efterhaanden som Naalen nærmer sig til Retningen N S. 124. Lad os nu antage, at Afvigelsen Ö er frem- bragt af en magnetisk Kraft, der virker vinkelret paa den magnetiske Meridian, og som søger at bevæge Polen A i Retningen R A, da vil Længden af Linien I’ R, multipliceret med den ny Kraft, være »Momentet« af det ny Kraftpar, der søger at stille Magneten i Retningen ØV. Er Naalen nu kommen til Ro ved Ligevægt mellem disse to Kræfter, er det klart, at de modsatte Drejningskræfter netop ere lige store og mod- ) Pen Læser, der er ukendt med trigonometriske Betegnelser, henvise vl_ de i Slutningen af Afsnittet givne Oplysninger om Vinkel- Maaling.