Elektricitet og Magnetisme
Elementær Indledning til den nyere Elektroteknik

Forfatter: Silvanus P. Thompson

År: 1893

Forlag: P.G. Philipsens Forlag

Sted: København

Sider: 437

UDK: 537. Th

Til Selvstudium og til brug ved Undervisning.

Oversat af V.C.A. Jøhnke. Med 152 Afbildninger.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 468 Forrige Næste
Atmosfærens Elektricitet 263 Karakteren af elektriske Svingninger (Pkt. 295) end af en Strøm; hvis det er rigtigt, er den Leder, der har den mindste Modstand, ikke nødvendigvis den bedste Lyn- Jeder. Professor Lodge og Forfatteren af denne Bog ere uafhængigt af hinanden og af forskellige Grunde komne til det Resultat, at man til Lynledninger skal foretrække Jern for Kobber. 306. Atmosfærens Elektricitet. I 1752 iagttog Lemonnier, at Atmosfæren sædvanlig er elektrisk. Cavallo, Beccaria, Ceca og andre have udvidet vor Kundskab til Sagen, og i den senere Tid have Quetelet og Wm. Thomson gjort Spørgsmaalet til Genstand for en mere omhyggelig Undersøgelse og have deraf kunnet udlede almengældende Resultater. Hovedresultatet er, at Luften over Jordens Overflade sædvanligvis i smukt Vejr er positivt elektrisk, eller at den i det mindste er positiv i Forhold til Jordens Overflade, idet denne i Forhold til Luften er negativ. Den saakaldte Maaling af »Atmosfærens Elektricitet« er i Virkelig- heden en Maaling af Potentialforskellen mellem et Punkt paa Jordens Overflade og et Punkt et eller andet Sted i Luften oven over den. I de øvre Luftlag er Luften stærkt fortyndet og leder Elektriciteten som de fortyndede Luftarter i Geisslers Rør (Pkt. 292). De lavere Luftlag ere, naar de ere tørre, Ikke-Ledere. De øvre Lag antages at være ladede med positiv Elektricitet, medens Jordens Overflade er negativt elek- trisk ladet, og det tættere Luftlag imellem dem virker ligesom Glasset i Leydner-Flasken til at holde de mod- satte Ladninger adskilte. Dersom vi kunde maale det elektriske Potential paa forskellige Steder inden 1 Glasset af en Leydner-Flaske, vilde vi finde, at Vær- dierne af Potentialet skifte paa regelmæssig Maade fra en positiv Værdi paa den ene Side til en negativ Værdi paa den anden Side, medens der vilde findes et Punkt omtrent midt imellem dem, hvor Potentialet var Nul. Luften vil nu i smukt Vejr altid vise sig at være positiv, og dens Potential er større, jo højere