Elektricitet og Magnetisme
Elementær Indledning til den nyere Elektroteknik

272 Kraftrør. snittet altid overskære alle Rørets Kraftlinier, skønt de spredes mere og mere fra hinanden, jo længere man kommer ud mod Rørets Munding. Heraf følger, at: g) Den samlede magnetiske Kraft, der vir- ker paa tværs af ethvert Snit i Kraftrøret, er konstant, hvor Tværsnittet end tages. I Tilfælde af, at Magnetismen ikke er samlet i eet Punkt, men fordelt over en Overflade, maa vi tale om »Mængde af Magnetisme« og ikke om »Pol-Styrke«, og i saa Tilfælde gælder den Sætning, at h) magnetisk Tæthed er Mængden af fri Magnetisme paa Enhed af Overflade. Have vi en almindelig magnetisk Plade, paa hvis Overflade Magnetismen er fordelt med jævn Tæthed, vil Pladens »Styrke« være lig Pladens Tykkelse mul- tipliceret med dens Overflade-Tæthed. 312. Feltets Styrke (Intensitet). Vi have set (Pkt. 105), at enhver Magnet er omgivet af et vist »Felt«, indenfor hvilket der viser sig magnetisk Kraft. Vi ere i Stand til fuldstændig at bestemme Feltets Egenskaber i et hvilket som helst Punkt, ved at maale Styrken og Retningen af denne Kraft, — det vil sige ved at maale »Feltets Intensitet« og Retningen af Kraftlinierne. Feltets Intensitet i et vilkaar- ligt Punkt maales ved den Kraft, med hvilken det paavirker en Magnetpol med Enhed af Styrke, anbragt i Punktet. Følgelig er Enhed af Intensitet i et Felt den Intensitet, som paavirker en Enheds-Pol med en Kraft paa en Dyn. Der findes derfor et Pelt med Enhed af Intensitet i et Punkt, der ligger en Centimeter fra en Magnetpol med Enhed af Styrke. Er en Magnetpol, hvis Styrke er m, anbragt i et Felt, hvor Intensiteten er H, vil Kraften være m Gange saa stor, som hvis Polen havde Enhed af Styrke, og man vil have: f = m . H.