Elektricitet og Magnetisme
Elementær Indledning til den nyere Elektroteknik

Forfatter: Silvanus P. Thompson

År: 1893

Forlag: P.G. Philipsens Forlag

Sted: København

Sider: 437

UDK: 537. Th

Til Selvstudium og til brug ved Undervisning.

Oversat af V.C.A. Jøhnke. Med 152 Afbildninger.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 468 Forrige Næste
Magnetisk Felts Styrke. 273 Vi kunne ogsaa til Maal for Feltets Intensitet i et vilkaarligt Punkt tage det Antal Kraftlinier, som gaar igennem en Overflade paa en Kvadratcentimeter, der igennem det paagældende Punkt lægges tværs paa Feltet. Ira en Magnetpol med Enhed af Styrke vil der udgaa 471 Kraft linier; thi i Enhed af Af- stand findes Enhed af Felt eller een Kraftlinie pr. Kv.- Cm., og der er 4 ti Kv.-Cm. Overflade paa en Kugle med Radius 1 og Polen som Centrum. I en Magnet, hvis Polstyrke er m, løbe 4 n m Kraftlinier gennem Staalet og sprede sig fra dens Pol. 313. Magnetiseringens Intensitet, magnetisk Susceptibilitet og magnetisk Permeabilitet. An- bringes et Stykke magnetisk Metal i et magnetisk Felt, løbe nogle af de magnetiske Kraftlinier gennem det og magnetisere det. Styrken af dets Magnetisering vil af- hænge af det Felts Intensitet, i hvilket det anbringes, og af selve Metallet. Der er to forskellige Maader at betragte Sagen paa, der begge have sine Fordele. Vi kunne enten tænke os Jernets eller Metallets Magne- tisme som noget, der findes paa Pol-Overfladerne og derfor udtrykkes i Enheder af Magnetisme; eller ogsaa kunne vi fæste Opmærksomheden paa Metalstykkets indre Tilstand og paa Antallet af de magnetiske Kraft- linier, som løbe igennem det og derfra udgaa til det om- givende Rum. Den sidste Synsmaade er den mest mo- derne. Den Kendsgerning, at blødt Jern, der anbringes i et magnetisk Felt, bliver stærkt magnetisk, kan alt- saa udtrykkes paa to Maader: 1) naar Jern er an- bragt i et magnetisk Felt, udvikles der stærke Poler paa dets Endeoverflader, idet det er stærkt modtage- ligt (»susceptibelt«) for Magnetisering; 2) naar Jern anbringes i et magnetisk Felt, samle Kraftlinierne sig og løbe i større Mængde gennem det Rum, der nu er opfyldt af Jernet, da dette er meget gennem træ lige- ligt (»permeabelt«) for de magnetiske Induktionslinier eller »er en god Leder for de magnetiske Linier«. Thompson: Elektricitetslære. 18