Elektricitet og Magnetisme
Elementær Indledning til den nyere Elektroteknik

276 Magnetisk Permeabilitet. netiske Induktionslinier. Det Antal af magnetiske Linier, som gaar gennem Enhed af Tværsnitsareal paa et bestemt Punkt, kaldes »den magnetiske Induktion« i Punktet og betegnes ved Bogstavet B. Forholdet mellem den magnetiske Induktion og den magnetiske Kraft, der frembringer den, udtrykkes ved en Tal Koefficient, Induktions-Koefficienten eller Permeabili- täten |U. Vi have derfor B = 11 H Denne Koefficient er altid positiv: for det tomme Rum er den 1, for Luften praktisk talt 1; for mag- netiske Stoffer er den større end 1, for diamagne- tiske Stoffer lidt mindre end 1. Læseren kan opfatte Forholdet saaledes: Antage vi, at en vis magnetiserende Kraft virker i en vis Ret- ning, saa vil der selvfølgelig af denne Virkning frem- gaa Induktion langs et vist Antal Induktionslinier (eller saakaldte Kraftlinier), og i lufttomt Rum vilde Antallet af disse Linier give en Talværdi for den magnetiserende Kraft. Men dersom det Rum, vi tale om, var fyldt med Jern, vilde den samme magnetiserende Kraft inducere langt flere Linier. Jern har en Slags mang- foldiggørende Kraft eller specifik inducerende Kapa- citet eller Ledningsevne for de magnetiske Linier. Denne Permeabilitet beregnes let ved Hjælp af Suscep- tibiliteten. Det blev omtalt i Slutningen af Pkt. 312, at der udgaar 4 % magnetiske Linier fra hver Pol med Enhed af Magnetisme. Naar nu, som vi have vist ovenfor, hver af det magnetiske telts Kraftlinier frem- bringer k Enheder af Magnetisme, vil Jernet føje 4 % k Kraftlinier til hver Linie i Feltet, eller Jernets mang- foldiggørende Kraft, vil være 1 4- 4 rak. Værdierne for Permeabiliteten aftage ligesom for Susceptibiliteten, efterhaanden som Magnetiseringen af Jernet forøges henimod Mætning. I nedenstaaende