Elektricitet og Magnetisme
Elementær Indledning til den nyere Elektroteknik

Forfatter: Silvanus P. Thompson

År: 1893

Forlag: P.G. Philipsens Forlag

Sted: København

Sider: 437

UDK: 537. Th

Til Selvstudium og til brug ved Undervisning.

Oversat af V.C.A. Jøhnke. Med 152 Afbildninger.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 468 Forrige Næste
Magnetisk Susceptibilitet. 275 o. s. v., der have smaa negative Koefficienter. Disse sidstnævnte Stoffer kaldes »diamagnetiske« (Pkt. 339) og frastødes af Magnetpolerne. Værdien af k er meget for- skellig i Jern, ikke alene i de forskellige Slags Jern, men veksler ogsaa i ethvert enkelt Stykke med Magnetiserings- Graden. Naar et Stykke Jern er blevet stærkt magne- tiseret, er det ikke længer saa modtageligt for Magne- tisering som fra først af: det er blevet »mættet«. Barlow fandt, at Værdien af k for Jern var 32.8, 1 halen bestemte den til at ligge mellem 32 og 44, Archibald Smith mellem 80 og 90, Stoletow mellem 21 °g 174- Rowland har fundet, at Værdien for norsk Jern naaede op til 366; for tynde, bløde Jerntraade fandt Ewing, at Værdien kunde gaa op til 1300 eller 1400. Stoletow viste, at i et svagt magnetisk Felt viste Jern en ringe Susceptibilitet, som voksede stærkt, efterhaanden som den magnetiske Kraft i Feltet blev stærkere, men igen formindskes ved endnu større Kræfter, efterhaan den som Jernet blev mættet. Anvendes meget stærke magnetiserende Kræfter, saa at Magnetiserings-Inten- siteten er meget stor, formindskes Susceptibiliteten (og Permeabiliteten) praktisk talt til Nul. Det synes, som om Maksimum af Magnetiserings-Intensitet, der kan meddeles Jern og Staal, er omtrent 1500 (Enheder pr. Kv.-Cm. af 1 værsnittet). Ifølge Rowland er Maksimum for Kobolt 800, for Nikkel 494. Staal beholder ikke al den Magnetisering, som temporært kan meddeles det, idet dets Maksimums-Intensitet efter Webers An- givelser er 400, efter von Waltenhofen 470, efter Row- land 785 og efter Hopkinson 878. Everett har be- regnet (efter Gauss’s Iagttagelser), at Jordens Magne- tiserings-Intensitet kun er 0.0790 eller kun 1/l7f)oo ai> hvad den vilde være, dersom Jordkuglen var helt af Jern; I svage magnetiske Felter er Nikkels Suscep- tibilitet omtrent fem Gange større end Jernets, men i stærke Felter er Jernet mere modtageligt. Koefficienten for magnetisk Induktion eller Permeabilitet tager sit Udgangspunkt fra de mag- is*