Elektricitet og Magnetisme
Elementær Indledning til den nyere Elektroteknik
Forfatter: Silvanus P. Thompson
År: 1893
Forlag: P.G. Philipsens Forlag
Sted: København
Sider: 437
UDK: 537. Th
Til Selvstudium og til brug ved Undervisning.
Oversat af V.C.A. Jøhnke. Med 152 Afbildninger.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Magnetisk Susceptibilitet.
275
o. s. v., der have smaa negative Koefficienter. Disse
sidstnævnte Stoffer kaldes »diamagnetiske« (Pkt. 339) og
frastødes af Magnetpolerne. Værdien af k er meget for-
skellig i Jern, ikke alene i de forskellige Slags Jern, men
veksler ogsaa i ethvert enkelt Stykke med Magnetiserings-
Graden. Naar et Stykke Jern er blevet stærkt magne-
tiseret, er det ikke længer saa modtageligt for Magne-
tisering som fra først af: det er blevet »mættet«.
Barlow fandt, at Værdien af k for Jern var 32.8,
1 halen bestemte den til at ligge mellem 32 og 44,
Archibald Smith mellem 80 og 90, Stoletow mellem
21 °g 174- Rowland har fundet, at Værdien for norsk
Jern naaede op til 366; for tynde, bløde Jerntraade
fandt Ewing, at Værdien kunde gaa op til 1300 eller 1400.
Stoletow viste, at i et svagt magnetisk Felt viste Jern en
ringe Susceptibilitet, som voksede stærkt, efterhaanden
som den magnetiske Kraft i Feltet blev stærkere, men
igen formindskes ved endnu større Kræfter, efterhaan
den som Jernet blev mættet. Anvendes meget stærke
magnetiserende Kræfter, saa at Magnetiserings-Inten-
siteten er meget stor, formindskes Susceptibiliteten (og
Permeabiliteten) praktisk talt til Nul. Det synes, som
om Maksimum af Magnetiserings-Intensitet, der kan
meddeles Jern og Staal, er omtrent 1500 (Enheder pr.
Kv.-Cm. af 1 værsnittet). Ifølge Rowland er Maksimum
for Kobolt 800, for Nikkel 494. Staal beholder ikke
al den Magnetisering, som temporært kan meddeles
det, idet dets Maksimums-Intensitet efter Webers An-
givelser er 400, efter von Waltenhofen 470, efter Row-
land 785 og efter Hopkinson 878. Everett har be-
regnet (efter Gauss’s Iagttagelser), at Jordens Magne-
tiserings-Intensitet kun er 0.0790 eller kun 1/l7f)oo ai>
hvad den vilde være, dersom Jordkuglen var helt af
Jern; I svage magnetiske Felter er Nikkels Suscep-
tibilitet omtrent fem Gange større end Jernets, men i
stærke Felter er Jernet mere modtageligt.
Koefficienten for magnetisk Induktion eller
Permeabilitet tager sit Udgangspunkt fra de mag-
is*